Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

328 DYRENES LIV Der findes enkelte Snudebiller, som viser, at ogsaa Biller kan udvikle en vis Kunstfærdighed og paatage sig møjsommelige Arbejder, naar det gælder om at anbringe Yngelen paa en passende Maade. Et Eksempel herpaa er Hasselens Smalnakke Upode-rus coryli) — en sort Bille med blodrøde Dækvinger og Bryststykke; dens Hoved har en tydelig Hals, medens Snabelen er kort og tyk. Denne Snudebille viser sig allerede i Maj paa Hasselbuske samt paa El og Bøg, hvor Hunnen sammenruller et Blad som en Pengetut. Med Kindbakkerne gennemskærer den nemlig i dette Øjemed Bladpladen paa skraa oven for Stilken indtil et Stykke ind paa den anden Side af Midtribben og sammenruller derpaa det løst hængende Stykke saaledes, at Midtribben af Bladet danner Aksen af Tutten, medens Bladspidsen og Stykkets Rand ved at ombøjes lukker for begge Ender. Derpaa lægges der fra ét til tre lysegule Æg i Enden af Tutten, og i Juli eller August kan man da finde Langhalset Smalnakke. Larver, Pupper eller maaske endog Biller. Disse gnaver sig nu ud af Tutten og danner straks en ny Tut, med hvilken Larverne ved Løvfaldet kommer ned paa Jorden, hvor de overvintrer. Hasselens Smalnakke er almindelig overalt i Danmark. — En javanesisk Art, den langhalsede Smalnakke (A. longicollis), udmærker sig ved, at Hannen har en overordentlig forlænget Hals. Men Smalnakken er ikke den eneste Snudebille, som ved Hjælp af et Hjælp af et Blad danner en Bolig for sine Larver. Man har en hel Slægt af Blad skærere (Rhy nchites), som dog ikke alle lægger lige Kunstfærdighed for Dagen. De er som oftest metalglin-sende: grønne, blaa, kobberrøde eller broncefarvede. De har et kegledannet Hoved uden Hals; Snabelen er mere eller mindre frem trædende og for det meste noget bøjet. Pæretræ-Boreren (R. betuleti) er blaa eller guldgrøn med tæt punkterede, næsten fir-