Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 329 kantede Dækvinger. Den sammenruller Bladene af flere Slags Træer. I Maj og Juni træffes den i Skove paa Bøg, Asp, Poppel, Lind, Pil og Birk og udenfor Skove paa Pæretræer og Vinstokke. Ved at gnave i unge Skud, som derved visner, kan den, naar den optræder talrig, anrette store Ødelæggelser. De cigarformede Bladhylstre dannes paa forskellig Maade paa de forskellige Planter. Sammenviklingen udføres af Hannen og Hunnen i Forening ved Hjælp af Benene og Snabelen og uden noget Bindemiddel. Naar Rullen er færdig, skubbes ét, undertiden flere, ja indtil seks Æg ind i den. Otte, tolv Dage senere udklækkes Larverne, som derpaa udgnaver Boligens Indre og senere forpupper sig i Jorden. — Blomme-Boreren (ß. cupreus) gnaver ind i de unge Blommers Stilk og derfra ind i Frugten, hvor den anbringer sit Æg. For Resten lever Larven ogsaa af Kirsebær, Slaaen og Røn. Birke-Bore ren (R. betulae) er almindelig paa Birk og EL For de to følgende, vel kendte Snudebillers Vedkommende benytter vi Bergsøes Skildring: «Enhver vil i Nøddehøstens Tid have gjort den søgelige Erfaring, at et stort Antal Nødder enten inde-■holder hentørrede Kærner, blandede med et brunt Støv, eller ogsaa Nøddesnudebille. Kærner, paa hvis udhulede Indside man træffer Forbryderen i Form af en fed, hvid Orm. Alle saadanne »ormstukne Nødder« kan kendes derpaa, at der paa Skallens udvendige Flade findes et enkelt mørkt Punkt i den for Resten fuldstændig hele Skal; men hvorfra »Ormen« kommer, og hvor den gaar hen, er en lille Gaade, som vistnok kun de færreste har tænkt paa at løse. Undersøger man derimod tidlig paa Sommeren vore Hasselbuske, vil man kunne finde N ø ddes n u debillen (Balaninus nucum) vandrende omkring paa Kviste og Blade, som den begnaver hist og her. Det er en statelig, brungul Art, let kendelig derpaa, at Snuden, navnlig hos Hunnen, er næsten lige saa lang som Dyrets øvrige Krop og af en skinnende, hornbrun Farve, Midt paa denne snabelformede Snude sidder de vinkelstillede Følehorn, hvis Skaft kan lægges ind i en Rende paa Snabelens Sider, medens de sidste Led danner en svagt opsvulmet Kølle.