ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
444 DYRENES LIV ning til stor Bekymring og Angst i de Egne, hvor den pludselig viste sig. De første Efterretninger om dette forunderlige Udyr stammer fra Schlesien, hvor der i 1603 i forskellige Skove blev set en graa, modbydelig Slange, der, ofte i en Længde af 4—5 Meter, og saa bred som en Haand, bevægede sig frem over Skovbunden, paa hvis løvrige Dække den efterlod en bred Stribe af glinsende Slim, som var der krøbet en kæmpemæssig Snegl. Den viste sig navnlig ganske tidligt om Morgenen, naar Skovhuggerne gik paa Arbejde, stundom ogsaa i Skumringen, eller naar Solen var gaaet ned, og mest paa øde, ensomme Steder med fugtig Bund og tykt Løvtæppe. Ofte forsvandt den lige saa hurtig, som den var kommen, uden at det var muligt at forklare sig, hvor den var Hærormen paa Vandring. Til venstre Moderdyret paa et af Larven skeletleret Blad, til højre Puppen (begge noget forstøirede). bleven af, og de, som havde set den, forsikrede, at den ikke krøb i Bugter som en Slange, men sneg sig lydløst, bævrende fremad, uden at man egenlig kunde se, hvorledes den bevægede sig. Den havde derhos hverken Mund, Øjne eller Skæl, men efterlod paa sin Vej en utallig Masse smaa, gennemsigtige Orme, som naturligvis ikke kunde betyde andet end Krig, Pestilens eller den sikre Død. Man kaldte den derfor ogsaa Krigsormen, Ormedragen, Hærslangen, og knyttede saavel i Thyringen, Hannover og Schlesien, som ogsaa i Sverig og Norge, hvorfra der af og til kom lignende Beretninger, de eventyrligste Forestillinger til dette mystiske Dyr, hvis sande Naturhistorie blev ubekendt lige til 1845. Efter at den første Rædsel for Hærormen havde-tabt sig, begyndte man at undersøge denne mærkelige Slange noget nøjere, og det viste sig da snart, at