Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
461
Bagkroppens Sider ses en Række gule Pletter. Endelig har vi den tredje Gruppe, Vandnymferne (Agrion), der er slankt og fint byggede med Vinger, der er smallest i Spidsen. De stærkt frem-staaende Øjne staar vidt ud fra hinanden og giver Hovedet en meget bred Form, og de fleste herhen hørende Arter er smukt blaa eller metalgrønne.
Disse tre Grupper skiller sig fra hverandre ikke alene ved Udseendet som fuldt udviklede Insekter, men ogsaa ved mange Ejendommeligheder, hvad Liv og Udvikling angaar. Allerede ved Parringen og Æglægningen træder dette frem. Parringen foregaar stedse i Luften og er, ligesom ogsaa Æglægningen, ejendommeligst
Larver af tre Guldsmedarter (Libellula, Æshna og Calopteryx).
hos Vandnymferne. Medens de til Æshna- og Libellulagruppen hørende Arter skilles straks efter Parringen, og medens deres Hunner simpelthen lader Æggene falde i Vandet, bærer Agrion-Arterne sig anderledes ad. Parringen gaar hos dem som hos andre Guldsmede for sig paa følgende Vis: Et Par flyver langsomt og legende om med hinanden, til Hannen placerer sig umiddelbart foran Hunnen, som han derpaa griber ovenfra i Nakken med et i Bagkropspidsen siddende, tanglignende Apparat. Stedse flyvende bøjer Hunnen derpaa sin smidige Bagkrop fremad, hen foran sit Hoved, til den berører Hannens 2den Bagkropsring, hvor den fæstner sig i en Aab-ning, og i denne Stilling forbliver Dyrene forenede en rum Tid. Efter at Parringen saaledes er fuldbyrdet, giver Hannen ikke Slip paa Hunnen, men de flyver muntert om med hinanden sotn et ejendommeligt Dobbeltvæsen. Af og til sætter de sig paa et Siv; Hannen holder sin Bagkrop udstrakt, men Hunnen bøjer sig opad i en høj Sløjfe eller Bugt og skærer med sin haarde Læggeskede et Hul paa Sivets Overhud, i hvilket hun lader et Æg glide ind. Derefter