ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
INSEKTERNE 475 der ligner Blade, som staar paa Kant. Vingernes Ribber danner ofte et stærkt Maskenæt som hos det hoppende Myrteblad (P. myrtifolia) fra Sydamerika, og undertiden har de smukke, brogede Øjeplettersom hos den rudede Løvgræshoppe (P. fenestrata) fra Borneo. Den store brune Vortebider (Decticus ver-rucivorus) er indtil 30 Mm. lang og temmelig almindelig paa Enge over hele Nord- og Mellemeuropa. Bagskinnebenenes fire Kanter er væbnede med kraftige Torne og Forskinnebenene med tre Rækker bevægelige Pigge. Kroppen er lyse- eller mørkegrøn med et rødligt eller brunt Skær og hist og her med brune Pletter, der især paa de lange Dækvinger danner en tærnet Tegning. Larverne udklækkes i April, skifter Hud hver Maaned Skovgræshoppe-Hun. og er fuldt udviklede i August. Fanger man en udvoksen Vortebi-der, griber den saa voldsomt fat med sine Munddele, at der samler sig Blod under Huden, og at Hovedet bliver hængende, naar man vil løsrive den. Idet Dyret bider, udgydes der en brun Vædske, som efter deres Mening, der har givet disse Dyr Navn, mulig skulde bidrage til at borttage Vorter. Faarekyllingerne (Gryllodea) har en trind Krop, og deres Æg overvintrer ikke. Mark-Faarekyllingen (Gryllus campestris) opholder sig paa tørre Hedestrækninger, sandede Marker og paa solaabne Skraaninger, hvor den graver sig Gange i Jorden, der tjener den til Skjul imod Fjender, til Ly imod Regn og til Yngleplads. Hullerne gaar først vandi-et ind i Jorden og sænker sig derpaa ned efter. De graves især i den Tid, da Hannen begynder ai synge, fra Slutningen af Juni, og bebos kun af ét Dyr. Derved opstaar der let Strid, thi enhver Faarekylling benytter helst et allerede tilstedeværende Rør, og dersom den saa træffer paa Ejeren, opstaar der en vild Kamp. De bides og løber Panden imod hinanden, og dersom en af dem fuldstændig overvinder Modstanderen, æder den ham oven i Købet. Hannen stikker gerne Hovedet frem og synger; den gaar aldrig længere bort, end at den straks kan trække sig tilbage, dersom den skræmmes af et Firben, af en gaa-endes Fodtrin el. lign. Larverne overvintrer i Smuthuller, som de