Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 477 Hulens Vægge glattes omhyggelig og udmures paa en Maade saa-ledes, at man med Varsomhed kan optage Reden som en hul, afrundet Skal af Jord. Det Sted, hvor Reden er anlagt, kan let kendes paa, at Planterne visner som Følge af, at Rødderne er afgnavede. Der kan være 200 Æg og derover i en Rede. Ungerne holder sig samlede i de tre til fire første Uger, men graver endnu Jordkrebs. ikke og lever al Plantedele i Nærheden af Reden. I Maj viser den fuldt udviklede Jordkrebs sig. Ørentvistene (Forficulidaé) har traaddannede Følehorn, deler saa lange som Kroppen, og korte Dækvinger, der ikke er længere end Brystet. De store, klare Flyvevinger kan sammenfoldes ved en egen Leddannelse og skjules under Dækvingerne. Bagkroppen er lang og ender i to hos Han og Hun forskelligt udviklede Tænger, der bl. a. tjener til at sammenfolde Bagvingerne med. Ørentvistene er natlige og holder sig skjulte om Dagen. De lever af søde Frugter og Blomster som Nelliker og Georginer, men for-smaar dog vistnok ikke Kød. De overvintrer som fuldkomne Insekter og lægger, i Følge Meinert, sent om Efteraaret eller tidlig om Foraaret deres glinsende hvide Æg under Stene, hvor Hunnen bevogter dem og senere Ungerne og ligesom ruger dem, idet den bedækker dem med sit Legeme. Den almindelige Ørentvist (Forficnla aaricularia) er overalt almindelig og overalt afskyet. Gartneren søger at fange den ved at lokke den ind i tomme Urtepotter, Rør og andre mørke Gemmer. Børn og Kvinder forskrækkes ved at finde den skjult imellem Frugt og Køkkenplanter, og hos Almuen har den Ord for at ville krybe ind i Øret og gennembide Trommehinden. Det kan vel ogsaa være, at den en enkelt Gang kan søge ind i den mørke Øregang for at skjule sig, men at den særlig skulde ty ind i Ørerne, er ikke Tilfældet.