ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
OC DYRENES LIV Springhaler (Thysanura) har man kaldt en Række af besynderlige Smaadyr, som udmærker sig ved at være vingeløse, ved kun at have enkelte Øjne samt lange Følehorn og Forlængelser af Bagkroppen, en ejendommelig Skæl- og Haarklædning og en ualmindelig svag og blød Krop. Nogle af dem er interessante ved at have Bagkropsben. De fører alle et meget skjult Liv. Sølvkræene (Lepisma) er beklædte med smaa, ofte sølvglin-sende Skæl. Til dem hører Sukkerkræet (L. saccharina), et hurtigt, sølvglinsende Dyr, der især opholder sig i Forraadskamre og i gamle Boliger, hvor det skal ødelægge Uld, Papir, Læder osv. Sølvkræ. Gletscherkræ. G letsch erkræet (Desoria glacialis') er kun 2 Mm. langt. len Højde, hvor Solen kun beskinner Is- og Stenmasser, og hvor Varmen næppe naar op til Frysepunktet, findes denne sorte og ganske laadne Springhale, der ved Masseoptræden danner den saakaldte »sorte Sne«. Pelslusene (Mallophaga') snylter paa varmblodede Dyr, hvor de dog ikke suger Blod, men nøjes med at gnave Haar og Fjer. De er vingeløse og har i Udseende saa megen Lighed med Lusene, at man kunde fristes til at henregne dem til disse Dyr, dersom Munddelene ikke var anderledes byggede. Hunnen anbringer Æggene paa Haar eller Fjer. I Reglen bliver Pelskræene næppe 2 Mm. lange og falder derfor vanskelig i Øjnene, dersom man ikke netop søger efter dem. Af den paa Rovdyr, Gnavere og Husdyr levende Slægt Trichodectes nævnes Hundelusen (T. latus) og Kolu sen (T. scalaris). De Næbmundedes (Rhynchota) Orden omfatter ligesom den foregaaende Insekter, som i Udseende afviger betydelig fra hverandre og blot stemmer overens i, at de har en Sugemund og kun gennemgaar en ufuldstændig Forvandling. Adskillige af dem mangler Vinger og har derfor egentlig ingen Forvandling, medens det hos andre kun er Hannerne, som har Vinger. Hos de Arter, hvor begge Køn er vingede, har nogle fire ensdannede, tynde Vinger og