Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 479 andre, Tægerne, uligeartede, idet et Par fastere Forvinger dækker de tynde Forvinger. Lusene (Pedictilina) snylter kun paa Pattedyr. De mangler Vinger, og Fødderne har et kroglignende Endeled. Øjnene er kun stnaa og enkelte, og Sugesnabelen er fortil omgiven af flere Rækker Kroge, som tjener til at holde fast med. Lusene formerer sig ved pæredannede Æg, »Gnidder«, som klæbes fast ved Haarene og udklækkes efter otte Dages Forløb. Leuwenhoek har udregnet, at én Hun i' en Tid af 8 Uger kan have et Afkom paa fem Tusinde. Mennesket har tre Slags Lus. Hovedlusen (Pediculus capitis) findes kun paa Menneskets Hoved, især hos urenlige Børn. Større og mere langstrakt er Kroplusen (P. vestimenti), som skjuler sig i Menneskets Klæder og fornemlig angriber Brystet og Ryggen. Hunnen lægger sine Æg i Klædernes Sømme, og derved falder denne Lus især besværlig, naar det er nødvendigt i længere Tid at blive i Klæderne uden at kunne skifte dem. Den 1 Mm. lange Fladlus (Phlhirius pubis) trykker sig til Kroppen, i hvilken den borer sig ind med sit Hoved og frembringer en stærk Kløe ; dette modbydelige Dyr opholder sig paa Kroppens haarede Dele undtagen mellem Hovedhaarene. Hovedlus Fladlus. og to Æg paa et Haar. med udstrakte Ben fladt ind Skjoldlusene (Coccitui) frembyder den Mærkelighed, at Han og Hun ikke alene er aldeles forskellige i deres ydre Form, men ogsaa udvikler sig paa forskellig Maade. Hunnerne fremkommer nemlig af bevægelige Larver, som i Førstningen løber behændig om paa de Planter, hvoraf de lever, for at opsøge en Plads, hvor de kan suge sig fast, og hvor de senere dør. Naar de har fundet en saadan Plads, begynder de at vokse og bliver uformelige, men faar aldrig Vinger. Deres Æg afsætter de i en sej, hvid Filt og bliver efter Døden siddende som et beskyttende Skjold over dem; kun sjældent løsner de sig til sidst. Med Hannerne forholder det sig derimod ganske anderledes. Som Larver suger de sig fast ligesom Hunnerne og vokser; men derefter danner de sig en Kokon eller udsveder en saadan, hvori de forvandler sig til en hvilende Puppe, hvoraf der til sidst fremkommer et spædt, tovinget Dyr med en ikke meget udviklet Sugemund og ikke sjældent med to lange Hale-børster. 1 øvrigt er Hannerne temmelig sjældne; de lever kun kort, og hos flere Arter kendes de ikke engang, saa at Æggene udvikles parthenogenetisk, d. v. s. uden Befrugtning. De fleste Skjold lus hører hjemme i varmere Jordstrøg. Under Navn af »Kermes« bringes der et Farvestof i Handelen