Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

480 DYRENES LIV fra Frankrig, Spanien, de græske Øer o. s. v.; det var allerede kendt af Grækerne og Romerne. De brune Smaalegemer, som ved at behandles med Eddike giver en rød Farve, er tørrede Kerm esskjoldlus (Lecanium ilicis). Insektet er som udvokset saa stort som en Ært, lever paa Kermesegen og samles i Maj. Tyrkernes røde Huer er ofte farvede med »Kermes«. Cochenillen (Coccas cacti) er dog den mest berømte af alle Skjoldlus. Den aldeles karminrøde Han har to matte Vinger, ogsaa Hunnen er rød, men ganske hviddugget. Cochenillen har oprindelig hjemme i Meksiko, hvor den opholder sig paa en Art Figenkaktus (Opuntia coccinellifera'). Man har overført den til nogle af de vestindiske Øer, til Spanien, Algier og Teneriffa. Cochemlle-hunnerne tørres paa hede Metalplader og udføres som Handelsvare fra Meksiko. Med Undtagelse af Regntiden findes dette Insekt bestandig paa den nævnte Kaktus, som fuldstændig overtrækkes af de hvide Udsvedninger, i hvilke Hunnen anbringer Æggene. Efter Æglægningen dør Hunnen og falder til Jorden. Ungerne kommer frem efter otte Dages Forløb. De ligner Moderen, men er beklædte med lange, udstaaende Haar. Da Udviklingen kun tager faa Uger, frembringes hvert Aar flere Slægtled, og. efter hvert af dem kan der samles en Del Larver og døende Hunner. Cochenille, a Han, b Hun, set fra neden. Det sidste Slægtled udvikles i August. Kort før Regntiden bringer de meksikanske Cochenilledyrkere alt, hvad der skal leve for Avlens Skyld, tillige med Kaktusgrene under Tag og flytter det atter ud efter Regntidens Ophør. Med større Vanskelighed samler man den saakaldte »vilde Cochenille« af de vilde Kaktusplanter. Man naskj oldlusen (C. mannipara) har hjemme i Egnen ved Sinai, hvor den paa Manna-Tatnarisken ved sit Stik fremkalder et Udflod af en sød Saft, som tørrer ind og falder til Jorden eller opløst af Regnen drypper ned som store Draaber og bringes i Handelen. La k skj oldl usen (C. Ificca) fra Ostindien afgiver Schellak. Denne Skjoldlus snylter paa Figentræer og Mimoser. Kort efter, at den har suget sig fast, overtrækkes Hunnen aldeles af en Lakmasse, som dog er porøs nok til, at Dyret kan aande. Paa flere af vore yndede Potteplanter, saasom paa Myrter, Nerien og Orangetræer, findes Skjoldlus (f. Eks. Aspidiotus nerii). Bladlusene (Aphidiria) er stnaa Dyr, hvis Udvikling hos den mest udbredte og almindeligste Slægt, Aplus, foregaar paa følgende Maade Om Foraaret fremkommer der af de under Barkskæl eller Løv skjulte og ofte af Uld omgivne Æg vingeløse Hunner. Disse føder, efter fire Gange at have skiftet Hud og uden forudgaaende