Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 481 Parring, levende Unger, som atter, efter at have suget sig fast og skiftet Hud fire Gange, føder Unger. Man mener, at enhver »Amme«, som Steenstrup har kaldt en saadan levendefødende Bladlus, gennemsnitlig føder tredive til fyrretyve Unger, inden den dør. Naar Bladlus-Kolonien er bleven talrigere, faar den et andet Udseende, og man finder da enkelte vingede Individer, som kryber om imellem Ammerne. De er fødte som vingeløse Larver, har med Tiden faaet Vinger, saa at de kan danne Kolonier paa andre Steder og føder ligeledes levende Unger, dels nogle, som aldrig kommer til at flyve, og dels andre, som efter nogen Tids Forløb faar Vinger, og som (ligesom de selv, da de var Unger) ser anderledes ud end de uvin-gede Ammer. Paa denne mærkelige Maade lever Bladlusene af Slægten Aphis hele Sommeren og Efteraaret igennem, saa længe der er Føde nok, og først ved det sidste Slægtled indtræder der en væsentlig Forandring. Der fødes nu nemlig foruden Hunner ogsaa Hanner. De første er nu heller ikke længer Ammer; de lægger nemlig Æg. Hannerne er smaa og undertiden anderledes farvede end Hunnerne; de er vingede eller uvingede og dør straks efter at have parret sig. De fleste Bladlus udsveder et voksagtigt Støv, hvormed de er mere eller mindre overtrukne, undertiden som med en ulden Pels, der skjuler hele Kroppen. Desuden udskiller de fra Gattet Hon-ningdraaber, der hidlokker en Mængde andre Insekter. Planternes Blade er ikke sjældent i saa høj Grad overtrukne med denne Væd-ske, at Spalteaabningernes Virksomhed hæmmes. Herved og ved at suge Plantesaft volder Bladlusene en Del Skade, som yderligere forøges ved, at Sporerne af Snyltesvampe, som er Skyld i mange Plantesygdomme, let fastholdes paa de af Honningdug klæbrige Blade. Ligesom andre Insekter pludselig kan optræde i uhyre Mængde, har man ogsaa undertiden set Skyer af Bladlus. Saaledes viste der sig en Gang saa uhyre Masser af disse Dyr imellem Brügge og Gent og faldt i saa stort Antal ned i Gent fra Morgen til Aften, at Himlen formørkedes, og at Vejene var sorte af dem. Man ser ofte Bladene paa de mest forskellige Træer ujævnt opsvulmede, saa at Undersiden er som udhulet. Disse Misdannelser foraarsages af Bladlus. En stor Dei Træer har hver sin Art; som Eksempler nævnes Lindens Bladlus (Aphis tiliaé), Æbletræets Bladlus (A. malt), Kirsebærtræets Bladlus (A. cerasi) og Rosens grønne Bladlus (A. rosae). Om den berygtede Vinlus Phylloxera vaslatrix, der har voldt navnlig den franske Vinavl saa uhyre Fortræd, at det endog en Tid lang saa ud, som maatte den helt opgives, skriver Dreyer: »Den havde længe været kendt som et paa amerikanske Vinstokke levende Insekt, der frembringer en Mængde smaa Galler paa Bladene. Men om Ødelæggelser forvoldte af den forlød intet fra Amerika. Da optraadte i Aaret 1863 en ny og ukendt Sygdom hos Brehm: Dyrenes Liv. III 31