Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

482 DÆKENES LIV Vinstokkene dels i nogle engelske Driverier, dels i Frankrig. Sidstnævnte Lands Vinavl var næppe nok kommen til Kræfter efter de Ødelæggelser, Druesvampen havde voldet, før en ny Fare truede den, og man var som Følge heraf meget ivrig for at efterforske, hvad der var Skyld i den nyopdukkende Sygdom. Det viste sig da, at denne skyldtes nogle smaa Bladlus, som væsentligst fandtes paa Vinstokkenes Rødder, fastsugede til de fineste af disse, paa hvilke der dannede sig gallelignende Opsvulmninger som Følge af deres Virksomhed. Nøjere Undersøgelse godtgjorde snart, at man havde den amerikanske Phylloxera for sig, som altsaa maatte være bleven indført med amerikanske Vinplanter, med hvilke man netop i de Aaringer anstillede Forsøg. Tillige viste det sig, at Dyret til en vis Grad havde forandret sine Livsvaner og var gaaet over fra en væsentlig over- til en væsentlig underjordisk Levemaade. Efterhaanden flk man udredt Phylloxera-ens Livshistorie, der i Hovedtrækkene er følgende: Om Foraaret Vinlus. a Det vingede Insekt, b Det uvingede Insekt (Hun), der suger paa Vinstokkens Rod. c Vinstokkens fineste Rodforgreninger, paa hvilke Dyrets Angreb har fremkaldt Opsvulmninger (d og e), der foranlediger, at Planten gaar ud. træffes paa Vinstokkens Rødder smaa bitte, gule, saftsugende, vingeløse Hunner, der dels har overvintret som Larver, dels er fremkomne af Æg, lagte i forrige Efteraar. De sidder fastsugede til Rodbarken ved Hjælp af en lang Sugesnabel. Hver af disse Hunner lægger c. 30 ubefrugtede Æg, af hvilke der fremkommer Larver, som fra først af ligner Mødrene i høj Grad, og hvis Liv former sig ganske som disses. Efter 3 Ugers Forløb er de udvoksede og lægger Æg, og saaledes gaar det Slægtled efter Slægtled uden Befrugtning Sommeren igennem. En enkelt Hun af denne Slags skal efter Beregning kunne efterlade sig et Afkom paa fra 25 til 30 Millioner i ét Aar, saa det er intet Under, at Dyrets Formerelse og Sygdommens Omsiggriben kan foregaa med svimlende Hast. üd paa Eftersommeren fremkommer der imidlertid af nogle af Æggene vingede Hunner, som baner sig Vej op til Overfladen og sætter Bo paa Blade og unge Skud. Ogsaa de lægger uden Befrugtning Æg, og de bidrager meget mere end Rodlusene til Sygdommens Spredning fra Plante til Plante og fra Vingaard til Vingaard. De har Sugesnabel og er saaledes i Stand til at indtage Føde; deres Æg aflægges, kun 2 til 5 i Tal, mellem de fine Haar paa