Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 485 Stof, som bedækker hele Bagkroppen, ja endog kan danne et laad-dent Overtræk. De har især hjemme i Tropeegnene, og der findes kun faa uanselige Arter i Europa. Særlig bekendt blandt de tropiske Former er den 8—10 Ctm. lange surinamske Lygtebærer (F. laternaria). Sang cikaderne (Stridulantia) er almindelig bekendte for den »Sang«, som Hannerne frembringer, og som undertiden paa varme Sommerdage, naar mange istemmer den, kan være næsten øredøvende. Lyden frembringes ved et Sangapparat, der bestaar af to store, læderagtige Skæl, der er fastvoksede til Bagbrystet og optager hele Bagkroppens Grund. Ethvert af disse Skæl dækker en stor, med en fin Trommehinde lukket Ringaabning paa det forreste Lygtebærer. Led af Bagkroppen. Ved hver Ring sidder der op imod Ryggen en hornagtig Ramme, som ogsaa bærer en udspændt Hinde. Ved Grunden af hvert Dækskæl og skjult under Baglaarene ligger der et Aandehul, bestaaende af en meget lang, med fine Randhaar besat Spalte, i hvis Kitinrand der findes Stemmebaand, som ved Luftstrømningerne sættes i tonende Svingninger. Trommehulen og den i Rammen udspændte Hinde ligger lige overfor Aandehullet og tjener som Resonnansbund til at forstærke Stemmebaandenes Toner. Sangcikadernes Hoveder har en blæreagtig oppustet Pande og fremtrædende Øjne; Sugesnablen er lang, og Følehornene korte. De haardhudede Larver graver i Jorden med deres tykke forreste Ben; nogle tilbringer hele Lai-vetiden, nogle Aar, under Jorden, andre lever der kun i en mere fremrykket Alder, og endelig andre kun om Vinteren. Man kender imellem fire- og fem Hundrede Arter, af hvilke atten har hjemme i Sydeuropa og kun et Par i Sydtyskland. Om deres s Sang« siger Dreyer: »Ingen, der har tilbragt nogle sol-