ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
EDDERKOPPERNE 499 Ogsaa Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica) frembyder mange Ejendommeligheder i Levemaade. Hos denne Art er Hannen, som bliver 15 Mm. lang, mærkelig nok størst; Hunnen bliver kun 12 Mm. Denne Edderkop lever næsten altid i Vandet. Den holder sig til stillestaaende eller kun langsomt flydende Vande, der er rige paa Mider og smaa Insekter, og bygger sin Rede mellem Andemad og forskellige andre Vandplanter. Den kan dog godt leve nogen Tid ovenfor Vandet. Naar den svømmer, frembyder den et overraskende Skue, idet et tyndt Luftlag omgiver dens fløjlshaarede Bagkrop, saa at den, set igennem Vandet, skinner som en Kvik-sølvdraabe. Det er ikke alene Fløjlshaarene, som hindrer Huden i at blive vaad, men ogsaa en egen fed Vædske, der udsvedes af Huden. Naar Vandedderkoppen skal til at bygge, svømmer den op til Vandskorpen og strækker Spidsen af Bagkroppen op over den, breder Spindevorterne ud fra hinanden og farer derpaa atter ned i Vandet. Paa denne Maade fører den, uafhængig af Kroppens Beklædning, en større eller mindre Luftblære med sig, der hænger fast ved Spidsen af Kroppen. Derpaa svømmer den hen til det Sted, hvor den vil hygge sin Bolig og fastgør Blæren. Dette kan naturligvis kun ske ved Hjælp af dens Spind, som holder Luftblæren fast nede i Vandet. Saaledes hentes den ene Luftblære efter den anden, og de forenes alle ved Traade, indtil den lille Dykkerklokke, som vender Mundingen nedad, omtrent er saa stor som en Valnød. Omkring Klokken spændes dernæst en Del Traade, der tjener som Fangeredskab for Byttet, der for Resten ogsaa fanges frit i Vandet. I Klokken gemmes af og til Byltet til knappere Tider, ligesom ogsaa Æggehylsteret ophænges i den, naar det ikke fæstes til en eller anden Plante. Om Vinteren tillukker Vandedderkoppen sin Klokke og tyr ind i et tomt Sneglehus, hvis Munding da tilspindes. Vandedderkoppen har især hjemme i Mellem- og Nordeuropa. Uagtet Miderne (Acarina) for største Delen er mikroskopiske, har de en ikke ringe Betydning i Naturens Husholdning. Mange findes flokkevis sammen og ser da ud som uformelige Masser eller som et støvet Overtræk paa forskellige Plantestoffer. Andre lever snyltende paa Mennesker og Dyr. Hovedbryststykket gaar hos Miderne i ét med Bagkroppen; i enkelte Tilfælde er dog Grænsen imellem dem antydet ved en Tværfure. De har fire Par Ben og to (sjældnere fire) enkelte, eller slet ingen Øjne. Miderne formerer sig ved Æg; Ungerne skifter flere Gange Hud og afviger i Førstningen væsentlig fra Moderen, idet de mangler et Par o. s. v. Munden er enten en Bide- eller Sugemund. De sander ved Luftrør. Jordmiderne (Trombididae) har en livlig farvet, haaret Krop. De seksbenede Unger lever snyltende paa Insekter og Edderkopper, stundom ogsaa paa Mennesker og Pattedyr. Fløjlsmiden (Trom-