Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

500 DYRENES LIV bidium holosericeum) er skarlagenrød. Græsmiden (Lepi ti s autum-nalis) lever om Sommeren massevis paa tørt Græs og kommer derfra let over paa Mennesker, som ligger i Græsset. Den borer sig da ind i Huden og frembringer en ulidelig Kløe. Vandmiderne (Hydrachnidae) har en kugledannet Krop og Svømmebørster paa Benene. Larverne lever snyltende paa Vandinsekter. De fleste er rødlige, og hos mange er der en saa stor Forskel mellem begge Køn, at man fristes til at anse Han og Hun for to forskellige Dyr. Lusemiderne (Gamasidae) lever snyltende paa Biller eller varmblodede Dyr. De øjenløse Smaadyr sidder ikke stille paa ét Sted, som mange andre Snyltedyr, men løber livlig om paa deres Værter. Den almindelige Billemide (Gamasus coleopterorum) snylter i Mængde paa Aadselgravere, Skarnbasser og Humlebier. Naar Insektet dør, forlader Miderne det. Fuglemiden (Derma-nysus avium) er undertiden en slem Plage for Stuefugle, bl. a. for Kanariefugle, som ofte af den Grund er meget urolige om Natten. Om Dagen skjuler Miderne sig nemlig i Burenes Rørpinde og Sprækker. Det skal i øvrigt ogsaa være denne Mide, som hjemsøger Høns og Duer og fra dem kan overføres paa Mennesker. Andre Arter findes paa forskellige andre Fugle og en egen Art paa Mus. Blodmiderne (Ixodea) er store, i Almindelighed blodsugende Mider med en flad, mere eller mindre ægdannet Krop, der kan udvides saa stærkt, at en Blodmide af 2 Mm.s Længde kan blive saa stor som en Ært, naar den har suget sig fuld af Blod. Munddelene er forsynede med Hager, som trænger ind i Huden og holder Miden saa fast, at den kun kan fjærnes ved at rive Sugesnabelen i Stykker. Skovflaaten eller den almindelige Blodmide (Ixodes ricinus) træffer man især paa Steder, hvor Dyr gerne færdes, saa-ledes paa Skovstier, ved Rævegrave o. s. v., men paa Grund af sin Lidenhed er den vanskelig at opdage i det fri. Man lægger derimod let Mærke til den, naar den har bidt sig fast i Huden. En udvoksen Hun opnaar hos en Hund i ni Dage en Længde af 11 Mm. og bliver saa elastisk, at den ved at falde paa Gulvet springer i Vejret som en Gummibold. En kun lidet talrig Slægt, Skjoldmiderne (Argas) afviger fra Blodmiden ved at have en skjoldlignende, fortil lidt smallere Rygflade og ved at have en til Bugsiden hæftet kort Snabel, En af de faa Arter er den berygtede persiske Skjoldmide (A. persicus), der opholder sig i Husets Vægge og om Natten overfalder sovende for, ligesom vor Sengetæge, at mætte sig med deres Blod. Derved frembringer disse Mider et meget pinligt Saar, og om Morgenen er de sporløst forsvundne. Undertiden fordriver de en hel Landsbys Beboere. Ostemiden (Acarus domesticus) opholder sig massevis paa gammel, tør Ost, som den med Tiden forvandler til et Støv, der bestaar af dens Skarn og afkastede Hud. Melmiden (A. farinae)