Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

536 DYRENES LIV ikke kan indtage, men som svarer til en Beskrivelse, dér skyldes Aristoteles. Han troede nemlig, at den svømmede om paa Havets Overflade og strakte de to brede Arme i Vejret som Sejl. Papirsnekken kommer vel i stille Vejr op i Vandskorpen, men rigtignok ikke for at »sejle« ; derimod bruger den Armene som kraftige Aarer til at ro med. Naar den som andre Blæksprutter svømmer ved Hjælp af Tragten, dækker den næsten ganske den skrøbelige Skal med sine Arme. Den er især almindelig ved Syditaliens Kyster. De tiarmede Blæksprutter (Decapoda) har en langstrakt Krop og stilkede Sugeskaale. De to lange Arme bestaar af en glat Tiarmet Blæksprutte. Stilk, som ender i en med Sugeskaale og Hæftekroge besat, bredere Del. Disse Arme tjener til Griberedskaber. Alle tiarmede Blæksprutter har en Kalk- eller Hornplade i Ryggen, hvorved Kroppen faar større Fasthed. De fleste Arter lever i rum Sø, men nærmer sig undertiden flokkevis til Kysterne. Lægesepia’en (Sepia officinalis) har temmelig korte Arme og kun Fangarmene er længere end Kroppen. Dens Rygplade bestaar af tre Lag, udad til et fast, tyndt og ujævnt Kalklag, i Midten et tyndt Hornblad, og inderst et Lag dannet af talrige, skævt opad rettede, indbyrdes forbundne Kalkblade, som under Navn af Mer-skum bruges til Tandpulver og til at radere og polere med. Lægesepia’en er meget udbredt, og dens Rygplader findes som bekendt almindelig langs Stranden ved Vesterhavet. Kalmare (Loligo vutyaris) er ogsaa meget udbredt. Dens cylindriske, lange Krop er spids bagtil og har en bøjelig, spyddannet Hornplade i Ryggen. Finnerne, som støder sammen paa Ryggen, har en næsten rhomboidalsk Form og strækker sig over de to Tredjedele af Kroppen. Fangarmene er halvanden Gang saa lange som Kroppen, og deres tykke Ender er væbnede med fire Rækker ulige store Sugeskaale. Blandt dens Farver udmærker sig især en glimrende karminrød. Den drager flokkevis om baade i Middelhavet og i det atlantiske Hav og retter sig vistnok efter de Smaafisks Van