Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

58 DYBENES LIV Makrelfiskene (Scombn) omfatter et betydeligt Antal smukt-formede Fisk med en tendannet Krop, der sædvanlig er beklædt med smaa, næppe synlige og glatte Skæl. De lever næsten alle i Havet, om ogsaa enkelte lever lige saa godt i fersk Vand eller i det mindste søger hen til Flodmundingerne. De fleste er selskabelige Fisk, der undertiden viser sig i uhyre Stimer, og de færdes i alle Regioner af Havet. De svømmer udmærket og er graadige Rovfisk, skønt man ikke kan sige, at deres Rovlyst just staar i Forhold til Størrelsen, eftersom netop de større Arter af Familien nøjes med mindre Dyr. Da de endelig formerer sig stærkt, er de af stor Vigtighed for Fiskerierne, ja enkelte er endog for visse Kystboere de vigtigste af alle Fisk. Makrelslægten (Scomber) har en langstrakt Krop og to fra hinanden adskilte Rygfinner, af hvilke den bageste er opløst i flere saakaldte »uægte« Finner. Paa hver Side af Halen findes én eller flere hud- eller bruskagtige Køle. Makrel. Makrelen (S. scomber) er den vigtigste af alle disse Fisk. Den opnaar en Længde af henimod 50 Ctm. og en Vægt af over 1 Kilo. Den udmærker sig baade ved sin smukke Form og ved sine smukke Farver; hos levende Makreler er Ryggen smuk græsgrøn, flammet med Blaat og tegnet med mange mørke Bølgetværbaand, som i den største Del af Kroppens Længde gaar noget ned over Sidelinien; Bug og Sider har den smukkeste Perlemorsfarve og ligesom Ryggen et eget Purpurskær med Guldglans. Naar Makrelen i nogen Tid har været over Vandet, gaar dens grønne Farve over til Blaat. Tidligere mente man almindelig, at Makrelens egentlige Hjem maatte søges i Ishavet, og at den aarlig foretog store Rejser derfra til sydligere Farvande. Senere gjorde en ganske anden Anskuelse sig gældende. Man fanger nemlig til enhver Tid Makrelen i større Dybde, og dette er Tilfældet baade i Nordsøen og i det atlantiske Hav og Middelhavet. Da Fiskene desuden næsten ved samme Tid indfinder sig ved de nordlige og de sydlige Kyster, ledes man ganske naturlig til den Antagelse, at de egentlig opholder sig i Havets Dyb og kun forlader det for at lege, ligesom det er Tilfældet med Silden og andre Fisk. Den norske Professor G. O. Sars fremsætter