Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

60 DYRENES LIV betinger Makrelens regelmæssige Besøg ved vore Kyster. At vi her har at gøre med det samme Fænomen, som til andre Tider af Aaret skaffer os Besøget af Vaarsilden, nemlig Gydningsprocessen eller Legen, dette er noget, man længe har maattet kende til. Derimod har Zoologerne hidtil intet Begreb haft om, hvor Makrelen afsætter sin Rogn, om paa grundt eller paa dybt Vand, ej heller vidst noget om Makrelens Udvikling og videre Tilvækst. Alle disse vigtige Punkter ved Makrelens Naturhistorie er, som sagt, forblevne fuldstændig ubekendte for Fiskekenderne lige til vore Dage, og det uagtet Makrelen er en af Europas almindeligste Fiskearter. — Makrelen anstiller sin Gydning i Overfladen af Søen, snart nærmere, snart fjærnere fra Kysten, uden at være bunden hverken af Dybden eller Bundens Beskaffenhed. Rognen synker nemlig slet ikke til Bunds, saaledes som Tilfældet er med Sildens Rogn, men holder sig svævende nær under Vandskorpen og gennemgaar her sin hele Udvikling. Forholdet er altsaa fuldkomment saadant, som jeg allerede for flere Aar siden har paavist det ved flere andre Saltvandsfisk. I Begyndelsen af Juli begynder Makrelen at blive løs paa Rognen og ved Midten af samme Maaned er allerede de fleste Individer »udgaatne«. Man kan saaledes i Almindelighed sætte Gydningsperioden eller Legen omtrent til den første Halvdel af Juli. — Paa Christiania Fisketorv har man hvert Aar, noget senere paa Aaret, Lejlighed til at se store Mængder af aargamle Unger og desuden endnu en anden noget større Sort, den saakaldte Spir eller Smaamakrel, som en almindelig Sild, der sikkert nok maa være det næste Aarsstadium eller 2 Aar gammel Makrel. Ved 3 Aars Alderen antager jeg, at Makrelen er forplantningsdygtig. Den søger da som alle andre pelagiske Fisk til Havet, medens den som aargammel og to Aar gammel Unge endnu strejfer om i Nærheden af Kysten. — Hvad Makrelens Forhold under Gydningen angaar, er den umiddelbart før og under denne Proces i Almindelighed i stor Bevægelse og strejfer om i tætpakkede Stimer (Hanner og Hunner om hinanden) i forskellige Retninger udenfor Kysten og saa nær under Overfladen, at man allerede i lang Afstand paa Krusningen i Vandskorpen kan se den. Stimerne gaar altid mod Strømmen og er i Bevægelse, naar Havet kruses af en frisk Brise. At Makrelen paa denne Tid gaar bedre paa Garnene end senere, har sin naturlige Grund i, at den da er ganske optaget af sin Leg. Naar Gydningsprocessen er endt, spreder Stimerne sig mere og søger i Ro og Mag ud til Havet igen. Den gaar da mindre let paa Garnene, hvorimod den nu villig bider paa Krog og andre Agnredskaber, da den under Legen saa godt som ingen Næring har taget til sig og derfor umiddelbart efter denne er meget forsulten. — Hvad Makrelens øvrige Levevis angaar, har man anført mange ürimelige Ting. Herhen hører saaledes den, at Makrelen ligesom Hajerne skal angribe svømmende eller badende Mennesker, og at den, naar den er til Stede i stort Antal, skal kunne vinde Bagt selv med det stærkeste Men-