Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
dristig til Forvovenhed; han betænkte sig aldrig paa al optage en Kamp for Retten, selv hvor Udsigten til Sejr var ringest og Udsigten til Skrammer størst. Nød havde han prøvet, saa bitter, som faa, og han havde ogsaa prøvet at vælge Nederlag og trange Kaar fremfor at slaa af paa sin Overbevisning. Han var da moden, ikke blot af Aar. Og dog var han som Forsker og Skribent netop den unge. Han besad ikke alene fuldt ud Ungdommens naturlige Tilegnelses- Lyst, den Aandslivets Appetit, der hos ham ikke var bleven svækket ved den sædvanlige Overfodring paa Skolebænken. Men han stod tillige med Ny-Tilegnelsens levende Indtryk af hele den klassiske Socialøkonomi, hvis Hovedværker han havde gennem- pløje!, ikke som den 20-Aars eksamenslæsende stud, polit, men i brændende Tørst efter Svar paa de Samfundets Livsspørgsmaal, han saa rejse sig mere og mere truende, jo stærkere hele den moderne Fremgang gjorde sig gældende med sine Følger: Arbejds- løshed, Mangel og Afhængighed paa den ene Side, og ufortjent Rigdom paa den anden. Dens grelleste Resultater havde han set, da han som trediveaarig Mand fra det frie Vesten gensaa Ny York, og dette Syn havde brændt sig saa dybt ind i hans Sjæl, at han siden uafladelig havde gransket og grublet over det store Problem: Samfundsordenens Forvrængthed, saaledes som den giver sig Udslag i Fremskridtets og Armodens Samhørighed. Han havde søgt Svaret, søgt Helhed og Klarhed i Viden- skabens Værker, men fundet Uklarhed og Modsigelser. Saa maatte han da nu søge sine egne Veje. — «Fremskridt og Fattig- dom»» Begyndelse former sig derfor, naturlig nok, som en Kritik af den klassiske Socialøkonomi. Men det er ingen pedantisk Kritik af Kommafejl, man føler straks Stormandens Haand i Ar- bejdet, den ordnende Overlegenhed og store Simpelhed. Han forkaster ikke kritiklystent de Sten, som duer, udskyder og er- statter kun de ubrugelige, og bringer Orden og Sammenhæng, saa der af Materialets Virvar rejser sig en Bygning, enkel og harmonisk og opført paa fast Grund. Og fra denne Bygnings Tinde ser han saa tilsidst ud mod Fremtiden.