Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
dristig til Forvovenhed; han betænkte sig aldrig paa al optage
en Kamp for Retten, selv hvor Udsigten til Sejr var ringest og
Udsigten til Skrammer størst. Nød havde han prøvet, saa bitter,
som faa, og han havde ogsaa prøvet at vælge Nederlag og trange
Kaar fremfor at slaa af paa sin Overbevisning. Han var da
moden, ikke blot af Aar.
Og dog var han som Forsker og Skribent netop den unge.
Han besad ikke alene fuldt ud Ungdommens naturlige Tilegnelses-
Lyst, den Aandslivets Appetit, der hos ham ikke var bleven
svækket ved den sædvanlige Overfodring paa Skolebænken. Men
han stod tillige med Ny-Tilegnelsens levende Indtryk af hele den
klassiske Socialøkonomi, hvis Hovedværker han havde gennem-
pløje!, ikke som den 20-Aars eksamenslæsende stud, polit, men
i brændende Tørst efter Svar paa de Samfundets Livsspørgsmaal,
han saa rejse sig mere og mere truende, jo stærkere hele den
moderne Fremgang gjorde sig gældende med sine Følger: Arbejds-
løshed, Mangel og Afhængighed paa den ene Side, og ufortjent
Rigdom paa den anden. Dens grelleste Resultater havde han
set, da han som trediveaarig Mand fra det frie Vesten gensaa
Ny York, og dette Syn havde brændt sig saa dybt ind i hans
Sjæl, at han siden uafladelig havde gransket og grublet over det
store Problem: Samfundsordenens Forvrængthed, saaledes som
den giver sig Udslag i Fremskridtets og Armodens Samhørighed.
Han havde søgt Svaret, søgt Helhed og Klarhed i Viden-
skabens Værker, men fundet Uklarhed og Modsigelser. Saa
maatte han da nu søge sine egne Veje. — «Fremskridt og Fattig-
dom»» Begyndelse former sig derfor, naturlig nok, som en Kritik
af den klassiske Socialøkonomi. Men det er ingen pedantisk
Kritik af Kommafejl, man føler straks Stormandens Haand i Ar-
bejdet, den ordnende Overlegenhed og store Simpelhed. Han
forkaster ikke kritiklystent de Sten, som duer, udskyder og er-
statter kun de ubrugelige, og bringer Orden og Sammenhæng,
saa der af Materialets Virvar rejser sig en Bygning, enkel og
harmonisk og opført paa fast Grund. Og fra denne Bygnings
Tinde ser han saa tilsidst ud mod Fremtiden.