Fremskridt Og Fattigdom

100 Formuesfordelingens Love. betaler Udbytte, betragtes som Beviser paa Besiddelse af Kapital. Men dette kan de imidlertid kun, for saa vidt de virkelig repræ- senterer Kapital, og ikke er udstedt ud over det Kapitalbeløb, der er anvendt. Næsten alle de amerikanske Jernbaneselskaber og andre Aktieforetagender overlastes paa denne Maade. Hvor der i Virkeligheden kun har været anvendt en Dollars Værdi, udstedes der Aktier for to, tre, fem, ja, ti, og af dette opdigtede Beløb betales der Renter. Men de Summer, som af saadanne Selskaber fortjenes ud over hvad man er den Kapital skyldig, som virkelig er sat i Foretagendet, er aabenbart ikke Rente, men maa rettere betegnes som Monopolgevinst. Da Jakob I. gav sin Yndling udelukkende Ret til at tilvirke Guld- og Sølvtraad og under svære Straffe forbød enhver anden det, saa skrev den Indtægt, som Buckingham fik paa denne Maade, sig ikke fra Renten af den Kapital, der var nedlagt i Bedriften, men fra det Monopol han havde faaet af Kongen, d. v. s. fra Magten til i egne Øjemed at lægge en Skat paa alle Forbrugere af saadan Traad, Fra en lignende Kilde kommer Indtægten af de Monopoler, som — under Paaskud af at op- muntre Landets Næringsflid — skabes ved Beskyttelsestold. Der gives imidlertid et andet langt lumskere og langt mere alminde- ligt Slags Monopol. Ved Ophobning af store Kapitalmasser under fælles Styre har der udviklet sig en ny Magt, aldeles forskellig fra den Kapitalens naturlige Voksekraft, som er Rentens Ophav. Medens denne sidste ni3ci kaldes en opbyggende Kraft, er don Magt, som opstaar, hvor Kapitalen sammenhobes, en nedbrydende Kraft. Den er en Magt af samme Art som den, Jakob I. gav Buckingham, og den udøves ofte med lige saa skamløs Ringeagt for den enkeltes Ret. Et Jernbaneselskab nærmer sig til en liden By som Landevejsrøveren til sit Offer. Truselen : «Gaar I ikke ind paa vore Betingelser, saa lægger vi vor Bane V2 Mil udenom eders By!» er lige saa virksom som: «Pengene eller Livet!» — Eller hvordan gaar det, hvor der er Forbindelse til Vands, og man forsøger at starte en konkurrerende Skibsfart: — Taksterne sættes ned, til det nye Foretagende er ødelagt; ogsaa bliver Almenheden tvungen til at betale Krigsomkostningerne. Og paa samme Maade, som Røvere slaar sig sammen til fælles Plyndring og siden deler Byttet, saaledes forener Jernbanelinjerne sig om at skrue Fragterne op og siden dele Fortjenesten. Og aldeles paa samme Vis som Buckinghams Kreaturer i Ly af