Fremskridt Og Fattigdom

Uægte Kapital og Kapitalrente. 101 Guldtraadspatentet gennemsøgte Privathuse og beslaglagte og bort- førte Papirer og Personer, saaledes kan ogsaa det store ameri- kanske Telegrafselskab i Kraft af sin ophobede Kapital mishandle Korrespondancen og knuse de Blade, som vækker dets Mishag. Vi behøver kun i forbigaaende at nævne disse Ting. Alle og enhver kender det Tyranni og den Rovlyst, hvormed den sammenhobede Storkapital ofte bliver benyttet til at bestikke, plyndre og ødelægge. Hvad jeg ønsker at rette Læserens Op- mærksomhed paa, er, at Vinst, der erhverves paa saadan Maade, ikke maa sammenblandes med det Udbytte som retmæssig til- falder Kapitalen som en af Produktionens Faktorer. — Saadan Vindst skyldes ofte Mangler ved Lovgivningen. Men den almene Aarsag, som i fremskridende Samfund med Formue-Sammen- hobningen afføder Magt-Sammendragning, den er det vi søger, men endnu ej har fundet. Ligesom altsaa meget af, hvad der kaldes Rente, er saadan Storkapitalmagts-Profit, forveksles ogsaa ofte Risikopræmie med Kapitalrente. Nogle tjener sig en Formue ved Foretagender, som nødvendigvis maa bringe den store Flerhed Tab. Hid hører f. Eks. mange Former af Børs-Spekulation. Beslutsomhed, Dømme- kraft, Kapitalstyrke, Dygtighed i det, man i sine lavere Former kalder Bondefangeri, kan her give den Enkelte stor Fordel; men aldeles som ved Spillebordet: hvad den ene vinder, maa den anden tabe. Ser vi nu paa de store Formuer, der saa ofte anføres som Eksempler paa Kapitalens Evne til at hobe sig sammen — Her- tugen af Westminsters, Rothschildernes, Astors, Vanderbilts osv. — saa vil det ved nærmere Undersøgelse snart vise sig, at de mere eller mindre er opbygget ikke ved Renter, men paa Maader som dem, vi nys har omtalt. Men hvor nødvendigt det er at være klar over Forskellen, viser sig af Dagens gængse Drøftelser, hvor alting snart er hvidt, snart sort, alt eftersom man tager sit Standpunkt paa den ene eller den anden Side. Fra den ene Side bliver vi opfordret til i den dybe Fattigdoms Tilværelse Side om Side med umaadelige Opdyngninger af Formue at se Kapitalens Overgreb mod Arbejdet; fra den anden Side derimod henviser man til, at Kapitalen understøtter Arbejdet, og vil saa have, at vi deraf skal drage den Slutning, at der ikke er noget uretfærdigt eller unaturligt i den dybe Kløft mellem rig og fattig,