Fremskridt Og Fattigdom

120 Fremskridtets Virkning paa Fordelingen. Arbejde blive langt mere indbringende — maaske ikke maalt i Korn, men maalt i Formue overhovedet eller med andre Ord ved Tilvejebringelsen af alle de Fornødenheder, som er det virke- lige Formaal for deres Arbejde. Men selv hvor Arbejdets Produktivitet ved Lavgrænsen virkelig gaar ned, er Følgen ikke den, at Arbejdets Gennemsnitsudbytte formindskes; thi i Reglen vil Udbytteforøgelsen paa den bedste Jord langt opveje Udbyttenedgangen ved det Arbejde, der er trængt ud til ringere Naturforhold. Forskellige Tilfælde kan tænkes at indtræde: Var Forholdet f. Eks. saaledes, at Arbejdets ved Befolkningens Vækst fremkaldte Fremgang i Produktivitet netop gik lige op med den aftagende Produktivitet hos den nyoptagne Jord, saa vilde Virkningen af Befolkningstilvæksten være den, at Jordrenten vilde stige, fordi Dyrkningsgrænsen blev lavere, medens Lønnen vilde holde sig uforandret, i og for sig, men komme til at udgøre en mindre Part af det hele. Men hvis derimod Forskellen mellem den daarligste Jord, der tidligere var i Brug, og den, der nu blev opdyrket, var saa stor, at Arbejdets øgede Produktivitet ikke formanede at opveje den, saa vilde ikke blot Jordrenten stige, men Lønnen falde, ikke blot forholdsvis men absolut. Men hvis ikke Nedgangen i Jordens Godhed var ganske eksempelløs stor, vilde selv i slige Fald Gennemsnitsproduktionen vokse; — men Fordelingen vilde blive ujævnere. Men medens saaledes Befolkningens Tilvækst, (skønt den gærne fremkalder forholdsvis større Produktion) driver Jord- renten ivejret ved at tvinge Befolkningen til at tage ringere Na- turforhold i Brug, er det en Misforstaaelse at anse dette for den eneste Grund til at Jordrenten vokser med Befolkningen. Be- folkningsøgelse driver Jordrenten op uden Hensyn til .lordens Naturbeskaffenhed. Befolkningstilvækst øger nemlig ikke blot Arbejdets Produktivitet i al Almindelighed: den giver visse Jord- omraader Evne til at øge just det Arbejdes Produktivitet, der er knyttet til disse bestemte Omraader, en Evne der altsaa ligesom de geologiske Egenskaber er uadskillelig fra vedk. Jord og følger med Besiddelsesrettcn. Lad os tænke os en ubegrænset, grønklædt Slette, hvor Græs og Blomster, Trær og Bække uafbrudt ser ligedan ud, saa Øjet trættes af Ensformigheden. Saa kommer den første Ny- byggers Lastvogn. Han ved ikke, hvor han skal slaa sig ned —