Fremskridt Og Fattigdom

Befolkningsforøgelsens Indflydelse. 121 det ene Jordstykke forekommer ham lige saa godt som det andet. Adgangen til Ved og Vand, Frugtbarheden og Beliggen- heden er overalt lige gode. Tilsidst løber det rent rundt for ham og han bliver træt af at søge efter en Plads, der er bedre end de andre. Han slaar sig da ned paa det første det bedste Sted og begynder at bygge sig et Hjem. Jordbunden er jom- fruelig og rig, der findes Vildt i Overflod, Vandløbene vrimler af Ørred. Naturen overgaar saa at sige sig selv. Han ejer alt, hvad der vilde gøre ham rig, dersom han var i en folkerig Egn; men desuagtet er han yderst fattig. For ikke at tale om de aandelige Krav, der vilde faa ham til at modtage selv den bedrøveligste Fremmede med aabne Arme, saa arbejder han under alle Ensomhedens materielle Besvær. Han kan ikke til større Arbejder faa en Haandsrækning ud over hvad Familiens Med- lemmer kan give. Endskønt han har Kvæg, smager han sjælden fersk Kød, thi for at faa sig en Bøf, maa han slagte en Stud. Han maa være sin egen Smed, Vognmager, Tømmermand og Skomager — kort sagt have «19 Haandværk og 20 Ulykker». Han kan ikke skaffe sine Børn nogen Skolegang, thi for at kunne det maatte han holde Huslærer. Alt, hvad han ikke selv kan producere, maa han købe ind i store Partier eller ogsaa undvære det; thi han kan ikke uafladelig forlade sit Arbejde og gøre en lang Rejse til Civilisationens Ydergrænse; og bliver han nødt til at gøre det, saa kan Afhentningen af en Flaske Medicin eller Erstatningen af et itubrækket Bor koste ham hans eget og hans Hestes Arbejde i dagevis. Under saadanne Forhold er Naturen ødsel, men Mennesket fattigt. Det er en let Sag for ham at skaffe sig noget at spise, men ud over dette formaar hans Arbejde kun paa den tarveligste Maade at tilfredsstille hans simpleste Behov. Snart kommer en ny Indflytter. Uagtet hver eneste Del af den endeløse Slette er lige saa god som alle de andre Dele, betænker han sig ikke et Øjeblik paa, hvor han skal slaa sig ned. Skønt Jorden overalt er ligedan, er der dog ét Sled, som aabenbart er bedre for ham end noget andet, og det er der, hvor han kan faa en Nabo. Han slaar sig ned ved Siden af den først ankomne, hvis Kaar derved øjeblikkelig bedres betydelig, idet meget nu bliver muligt for ham, som tidligere var umuligt; thi to kan hjælpe hinanden til at udføre Ting, som én Mand aldrig vilde kunne udføre.