Fremskridt Og Fattigdom

122 Fremskridtets Virkning paa Fordelingen. En ny Indflytter kommer, og saa én til og én til, indtil en Snes Naboer har samlet sig omkring den først ankomne. Arbejdet forslaar nu ganske anderledes: Skal der udføres et sværere Arbejde, tager Nybyggerne fat i Fællesskab og udretter tilsammen paa en Dag, hvad der for den enkelte vilde kræve Aar. Slagter en af dem en Stud, faar de andre en Del af den og gør Gengæld, naar de slagter, og saaledes har de ferskt Kjød til alle Tider. De tager sig i Fællesskab en Lærer, og faar saa- ledes hver enkelts Børn undervist for en ringe Del af hvad det vilde have kostet den første Nybygger. Det bliver en forholds- vis let Sag at faa Bud til nærmeste By; thi stadig væk rejser saa den ene og saa den anden. Imidlertid er saadanne Rejser ikke saa nødvendige mere. En Smed og en Hjulmand indretter sig snart Værksteder i Egnen, en Butik aabnes, et Postkon- tor kommer snart til og skaffer regelmæssig Forbindelse med den øvrige Verden. Derpaa kommer en Skomager, en Tøm- mermand, en Sadelmager, en Læge, og snart rejser der sig en lille Kirke. Man finder Tilfredsstillelse for sin selskabelige og aandelige Trang — for den Del af Mennesket, der rager op over Dyret. Sympati, Kammeratskab og Kappestrid gør Livet videre, fuldere og mere afvekslende. Man glæder sig med de glade, sørger med de sørgende. Ungdommen kommer sammen til Majsbladning, Æbleskrælning osv. Og skønt Dansesalen kun har Lergulv og Orkestret er en enlig Violin, er der alligevel for- tryllende Toner i dens Strænge og Amor er med i Dansen. Lejlighedsvis kommer der en omrejsende Foredragsholder og aabner et Indblik i Videnskabens, Kunstens og Literaturens Ver- den; i Valgtiden kommer de politiske Talere, og Borgeren hæver sig til en Følelse af Værd og Magt, naar hele Rigets Velfærd bliver ham forelagt til Afgørelse i Skikkelse af Modkandidaterne Hr. Per og Hr. Povl. Og saa kommer ved given Lejlighed den Cirkus, som man allerede i Maaneder har talt om, og aabner for Børnene, hvis Synskreds hidtil har været Prærien, alle Ind- bildningskraftens Riger: Æventyrverdencns Prinser og Prinsesser, brynjeklædte Korsfarere og turban prydede Arabere; Løver, som dem, der lagde sig ned for Daniels Fødder; Kameler, som de, der stod hos, da Josefs onde Brødre slæbte ham fra Vandgraven og solgte ham som Træl; Elefanter, som de, der fik Makka- bæernes Sværd at føle, — og først og sidst den herlige Musik! Gaa til vor Nybygger nu og sig til ham: «Du har saa og