Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Befolkningsforøgelsens Indflydelse.
123
saa mange Frugttrær, som du selv har plantet, en Brønd, en
Lade, et Hus, kort sagt, du har ved dit Arbejde øget denne
Ejendoms Værdi saa og saa meget. Din Jord er ikke i og for
sig fuldt saa god. Du har taget mangen Afgrøde fra den, og
snart vil den trænge til Gødning. Jeg vil betale dig den fulde
Værdi for alle dine Forbedringer, dersom du vil give mig Ejen-
dommen og atter drage med din Familje ud over Grænsen for
det beboede Land.» Han vilde le dig ud. Hans Jord giver
ganske vist næppe mere Hvede eller Kartofler end før, men
hans Arbejde paa den indbringer ham dog langt mere af alle
Livets Behov og Behageligheder. De andre Nybyggeres Nær-
værelse — Befolkningsforøgelsen — har givet det Arbejde, der
udføres her, en større Produktivitet, og herved faar Jorden en
Overlegenhed over al Jord af samme naturlige Godhed, hvor
der endnu ikke findes Nvbyggere. Dersom der ikke er nogen
anden Jord tilovers end saadan, der er lige saa langt borte fra
befolkede Egne som vor Nybyggers, dengang han kom, da vil
Værdien af hans Jord svare til hele denne forøgede Ydeevne.
Dersom der imidlertid, som vi har antaget, findes en sammen-
hængende Strækning af lige god Jord, som Befolkningen nu er
i Færd med at udbrede sig over, saa er det ikke nødvendigt
for Nybyggere at gaa ud i Ødemarken, saaledes som den første
gjorde. De kan slaa sig ned ved Siden af de andre og faa
Fordelen af Naboskabet. Prisen paa vor Nybyggers Jord vil da
blot afhænge af den Fordel, han har af, at hans Jord ligger i
Befolkningens Midte, ikke i dens Ydergrænse.
Befolkninger vedbliver fremdeles at tiltage. Da vor første
Nybyggers Jord ligger midtvejs, er Butiken, Smedjen og Hjul-
magerens Værksted bygget paa den eller deromkring, og her
opstaar nu snart en Landsby, som hurtig bliver til en Købstad,
Omsætningsmidtpunktet for alle Egnens Folk. Medens dens
Frugtbarhed ikke er større nu end fra først af, begynder denne
Jord nu at udvikle en Produktivitet af en højere Art. Hvede-
dyrkeren kan ganske vist drage videre og finde Jord, hvorpaa
hans Arbejde frembringer lige saa megen Hvede og næsten lige
saa megen Formue; men Haandværkeren, Fabrikanten, Køb-
manden, Lægen osv. finder, at deres Arbejde her i Omsæt-
ningernes Brændpunkt indbringer dem meget mere, end det
vilde gøre selv i ringe Afstand derfra; og denne Jordens Mer-
værdi kan Jordejeren gøre Fordring paa, aldeles paa samme