Fremskridt Og Fattigdom

126 Fremskridtets Virkning paa Fordelingen. for en Dag. Og stor Magt til at tilegne sig andres Tjenester er dem givet, som, naar Lugerne aabnes, har Lov til at sige : «Dette er mit!» TREDJE KAPITEL. Produktionsfremskridtenes Virkning paa Formuesfordelingen. Vi har nu set, at Befolkningens Forøgelse bringer Jordrenten til at stige, snarere ved at forøge end formindske Arbejdets Produktivitet. Dersom det nu kan paavises, at uafhængig af Befolkningens Forøgelse vil ogsaa Fremskridt i Produktion og Omsætning drive Jordrenten tilvejrs, saa har Malthus’s Theori og alle de Iheorier, som staar i Sammenhæng med den — faaet sin endelige og afgørende Gendrivelse; thi vi har da gjort Rede for det materielle Fremskridts Tendens til at trykke Løn- nen ned og forværre de laveste Klassers Stilling, uden at tage vor Tilflugt til Theorien om det tiltagende Tryk paa Livsfor- nødenhederne. At tekniske Fremskridt har en saadan Virkning, viser sig nu ved den ringeste Eftertanke. — Virkningen af Opfindelser og andre Produktionsfremskridt er den, at der spares Arbejde, d. v. s. opnaaes samme Resultat ved mindre, eller større Re- sultat ved samme Arbejde. Tænker man sig nu en Samfundstilstand, hvori den for- haandenværende Arbejdskraft formanede at tilfredsstille alle ma- terielle Ønsker, og hvor der ingen Mulighed var for at nye Ønsker skulde opstaa, vilde Virkningen af arbejdssparende For- bedringer simpelthen være den at formindske Arbejdet. Men saadan en Samfundstilstand kan, dersom den overhovedet lindes (hvad jeg ikke tror), kun findes, hvor Mennesket staar Dyret meget nær. I den saakaldte civiliserede Samfundstilstand er Forholdet i hvert Fald det stik modsatte. Efterspørgselen er ikke bestemt afgrænset, den vokser i ethvert enkelt Menneske med hans Evne til at skalle sig de Ting, han ønsker. Menne- sket er ikke nogen Okse, som lægger sig ned og tygger Drøv, naar den har ædt sig mæt, det er snarere i Slægt med Blod-