Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Fremskridtets Virkning paa Fordelingen.
ikke Tilfældet. I saadanne Samfund bevirker Forventningen
om højere Jordpriser at niere eller mindre Jord holdes tilbage
fra Benyttelse, hvorved Dyrkningsgrænsen altsaa trykkes lavere
ned end Produktionens Krav nødvendiggør.
Denne Aarsag maa til en vis Grad øve sin Virkning i alle
fremadskridende Samfund. Men særlig i Samfund som de For.
Stater med deres vidtstrakte Jordomraader, virker den med uhyre
Magt. Vor Befolknings umaadelige Spredthed er et Bevis herfor.
— Den Mand, som drager ud fra Østkysten for at søge Dyrk-
ningsgrænsen, hvor han kan faa Jord gratis, maa ligesom den
Mand, der svømmede over Floden for at hente sig en Drik Vand,
gennemvandre vide Strækninger, der kun er halvt opdyrket,
gennemkrydse store Vidder af jomfruelig Jord, før han naar det
Punkt, hvor man kan faa Jord for Intet. Han drives meget
længere bort, end han ellers vilde have gaaet, paa Grund af at
disse ubenyttede Landstrækninger holdes paa Spekulation, i For-
ventning om en kommende Værdiforøgelse. Og naar han slaar
sig ned, saa vil ogsaa han i sin Tur, om han kan, tage mere
Jord, end han kan bruge, i den Tanke, at den snart vil faa
Værdi; og saaledes bliver de, som kommer efter ham, igen
drevet længere bort, og Dyrkningsgrænsen trykket ned til Punk-
ter, hvor Udbyttet er endnu mindre, fordi Afstanden er endnu
større.
Den samme Foreteelse kan man iagttage i enhver hurtig
voksende By. Blev den Jord, som med Hensyn til Beliggenhed
er af bedre Beskaffenhed, altid fuldstændig udnyttet, inden man
greb til daarligere Jord, saa vilde der ikke findes ubebyggede
Grunde eller elendige Rønner midt iblandt kostbare Bygninger.
Disse Tomter, der stundom er af overordentlig stor Værdi, bliver
holdt tilbage fra Benyttelse eller idetmindste fra fuld Udnyttelse,
fordi deres Ejere, der ikke er istand til eller ikke ønsker at be-
bygge dem, foretrækker i Forventning om en Stigning i Jord-
værdien at holde dem i højere Pris, end de kan faa af Folk,
som nu har Lyst til at bebygge dem. Og som Følge af, at
denne Jord bliver holdt tilbage fra Benyttelse, bliver Byens
Grænse skudt saa meget længere ud.
Og naar vi kommer til den voksende Bys Grænser — den
virkelige Grænse for Bebyggelsen, den, som svarer til Dyrknings-
grænsen i Agerbruget, saa finder vi ikke nogen Jord til Salgs
til dens Landbrugsværdi, som Tilfældet vilde være, dersom Prisen