Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Opgaven løst.
kan finde Jord og sætte sig selv i Arbejde? Ikke deraf, at al
Jord allerede er i Brug. Uagtet alle de Tegn, der i ældre Lande
anses som Bevis paa Overbefolkning, begynder at vise sig i San
Francisko, er det dog meningsløst at tale om Overbefolkning i
en Stat, som med større naturlige Hjælpekilder end Frankrig
endnu ikke har en Million Indbyggere. Inden faa Miles Omkreds
fra San Francisko findes der ubrugt Jord nok til enhver, som
mangler. Jeg vil ikke hermed sige, at enhver arbejdsløs Mand
kunde slaa sig paa Landbrug eller bygge sig et Hus, dersom
han havde Jorden dertil, men derimod, at saa mange kunde og
vilde det, at det ogsaa vilde give Resten noget at bestille. Hvad
er det da, som hindrer Arbejdet fra at bruge denne Jord? Ganske
simpelt det, at den er beslaglagt og holdes i Spekulationspris.
Hvad der saaledes kan ses i San Francisko af enhver, som
vil se, kan uden Tvivl ses lige saa klart paa andre Steder.
Den nuværende Lammelse i Handel og Næringsflid, som
først tydelig gav sig tilkende i de Forenede Stater i 1872 og med
større eller mindre Styrke har spredt sig over hele den civili-
serede Verden, tilskrives for en stor Del den uforholdsmæssige
Udvidelse af Jernbanenettet. — Naturligvis kan Bygning af Jern-
baner, før de virkelig tiltrænges, drage Kapital og Arbejde bort
fra mere produktive Foretagender, og saaledes snarere gøre et
Land fattigere end rigere. Men at give saadant Kapitalspild
Skylden for en saa vidtstrakt Lammelse synes mig omtrent som
at ville forklare en usædvanlig lav Vandstand deraf, at man
havde øst nogle ekstra Bøtter Vand op. Spildet af Kapital og
Arbejde under Borgerkrigen var uendelig meget større, men med-
førte dog intet saadant Resultat.
At der ikke desto mindre er en vis Forbindelse mellem det
voldsomme Jernbanebyggeri og de industrielle Kriser kan med
Lethed ses af enhver, som forstaar, hvad forhøjede Jordpriser
betyder, og som har givet Agt paa den Virkning, Jernbanebyg-
ningen udøver paa Spekulationen i Jord. Hvorsomhelst der
byggedes eller paatænktes en Jernbane, steg Ejendommene i Pris
under Indflydelse af Spekulationen, saa Tusinder af Millioner Dol-
lars lagdes til den nominelle Værdi, der afkrævedes Kapitalen og
Arbejdet som Betalig for Tilladelsen til at komme til at arbejde.
Den uundgaaelige Følge var at Produktionen hæmmedes, hvorved
Efterspørgselen aftog og Virkningen forplantede sig videre ud i
Verden.