Fremskridt Og Fattigdom

Fattigdommens Vedbliven trods voksende Rigdom. 149 klasse og en Forbryderklasse, hvor lasede Børn har Gaden til Hjem, og unge Piger skælvende af Kulde maa sy for Føden, — der indsamles regelmæssig Penge til Hedningemission! — Det var til at le ad, dersom det ikke var saa sørgeligt. — Baal udstrækker ikke længere sine graadige, uhyggelige Arme, men i kristne Lande myrder Mødre sine Børn for Begravelseshjælpens Skyld. Jeg er sikker paa, at ingen skal kunne fremlægge tro- værdige Beretninger fra de Vildes Liv om saa dyb Fornedrelse, som man kan finde i offentlige Dokumenter i vore højt civili- serede Lande. Den enkle Theori, jeg har opstillet (hvis en simpel Sammen- stilling af de mest aabenbare Kendsgærninger overhovedet kan benævnes en Theori), forklarer denne Samhørighed af Fattig- dom og Rigdom, af Fornedring, midt i Oplysningen, af virkelig Trældom under politisk Frihed. Den bringer Samklang mel- lem Kendgærninger. der ellers synes selvmodsigende. Den forklarer, hvorfor Rente og Arbejdsløn er højere i nye end i ældre Samfund, uagtet Produktionen er mindre. Den forklarer det, som sædvanlig kaldes Striden mellem Arbejde og Kapital, og paaviser den virkelige Overensstemmelse i deres Interesser. Den rydder det sidste Grundlag bort under Beskyttelsestoldens Sofisterier, men viser tillige, hvorfor Frihandelen ikke bringer de arbejdende Klasser nogen varig Fordel. Den viser, hvoraf det kommer, at Rigdommen sammenhobes mer og mer. Den forklarer de Tid efter anden tilbagevendende industrielle Kriser uden at tage sin Tilflugt til saadanne Urimeligheder som «Over- produktion» eller «Overforbrug». Den forklarer den nødtvungne Arbejdsløshed, hvorved der nu gaar saa megen Kraft til Spilde, uden at tage sin Tilflugt til den urimelige Paastand, at der er for lidt Arbejde eller for mange om det. Den forklarer, hvorfor Last og Elendighed viser sig blandt en tæt Befolkning, uden at give den alvise og algode Guds Love Skylden for Mangler, som blot skyldes Menneskenes egne kortsynede og egenkærlige Sam- fundsindretninger. Overalt stemmer Forklaringen med de virkelige Forhold. Hvorhen end Øjet vendes i Verden og hvor forskellige end For- holdene ellers er, finder vi Armod og Nød midt i Rigdommen. Men overalt finder vi ogsaa at Jorden er monopoliseret; at den i Stedet for at behandles som hele Folkets fælles Eje, behandles som de enkeltes Privatejendom, og at der for dens Benyttelse