Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Midlet.
4) Samarbejde (Cooperation).
Det er for Øjeblikket og har i nogen Tid været Mode at
forkynde Samarbejde som Universalmiddel mod de arbejdende
Klassers Nød. Men til Uheld for Samarbejdets Virkningsfuldhed
i saa Henseende opstaar Samfundsonderne — som vi har set
— ikke af nogen Strid mellem Arbejde og Kapital. Om Sam-
arbejdet blev almindeligt gennemført, kunde det ikke forhøje
Arbejdslønnen eller lindre Fattigdommen. Dette er let at indse.
Samarbejde er to Slags — Samarbejde i Forbrugsøjemed og
Samarbejde for Produktion. Lad nu Forbrugsforeninger naa
saa langt, de kan, i Retning af at udelukke Mellemhandlere, de
kan dog kun formindske Omkostningerne ved Ombytningen. De
er kun et Middel til at spare Arbejde og formindske Risikoen,
og deres Virkning paa Fornmesfordelingen kan kun være den
samme, som den, de Opfindelser osv. har haft, som i den nyere
Tid har gjort Omsætningen saa forbausende billig og let: —
nemlig at forhøje Jordrenten. Og Produktions-samarbejdet er
kun en Tilbagevenden til den Lønningsform, som endnu bliver
brugt ved Hvalfangsten, nemlig Løn i Forhold til Udbyttet i
Stedet for fast Løn. Alt, hvad der gøres gældende til Produk-
tions-samarbejdets Fordel, er, at det gør Arbejderne flittigere og
driftigere, med andre Ord forøger Arbejdets Produktivitet. Dets
Virkninger gaar saaledes i samme Retning som Dampmaskinens,
Bomuldsplukkerens, Mejemaskinens osv., og kan kun frembringe
det samme Resultat — nemlig at forhøje Jordrenten.
Det er et slaaende Bevis paa, hvorledes man ved Behand-
ling af Samfundsspørgsmaal springer over de første Grundsæt-
ninger, at der i den økonomiske og halvøkonomiske Literatur til-
lægges Samarbejde saa megen Værd som Middel til at forhøje
Lønnen og lindre Fattigdommen. At det ikke kan have nogen
saadan almen Virkning, er indlysende.
Ser vi bort fra alle de Vanskeligheder, som Cooperationen
under de nuværende Forhold er belemret med, og tænker vi os
den saa udstrakt, at den helt har fortrængt de nuværende Me-
toder — saa Forbrugsforeninger vedligeholdt Forbindelsen mel-
lem Forbrugerne og Producenterne med mindst mulig Omkost-
ning, og samarbejdende Værksteder og Fabriker, Agerbrug og
Bjærgværker var traadte i Stedet for Arbejdsgivere, som betaler
fast Løn, og Arbejdsudbyttet derved forøget i betydelig Grad —
hvad vilde saa Følgen blive? Intet andet, end at det blev muligt