Fremskridt Og Fattigdom

Den private Jordejendoms Uretfærdighed. 173 Hvad er det, som danner det retmæssige Grundlag for Ejendom? Hvad er det, som tillader et Menneske med fuld Ret at sige om en Ting: «den er min?» Hvorfra udspringer den Følelse, som siger os, at han, og han alene, har denne Ret? Er det ikke, naar det kommer til Stykket, fra Menneskets Ret til sig selv, til at bruge sine egne Kræfter og nyde Frug- terne af eget Arbejde? Er det ikke just det Forhold, at ethvert Menneske udgør et uafhængigt Hele, at hvert enkelt Par Hænder adlyder en særlig Hjerne osv., der ene retfærdiggør individuel Ejendomsret? Som et Menneske tilhører sig selv, saa ejer det ogsaa sit eget i konkret Form overførte Arbejde, saa ingen i hele Verden kan forbyde Frembringeren at forbruge eller tilintetgøre, bortbytte eller bortgive det. Ingen anden kan med Rette gøre Fordring paa det, og Ejerens udelukkende Ret krænker ingen. — Saaledes eksisterer der altsaa for alt, hvad der er frembragt ved menneskelig Virksomhed, en klar og ubestridelig Ret til særskilt Besiddelse og Brug. Den Pen, jeg skriver med, er med fuld Ret min. Intet andet Menneske kan med Rette gøre Fordring paa den, thi paa mig er Frembringerens Ret gaaet over, hans Ret, som lavede den. Den er blevet min, fordi den er blevet mig overladt al Købmanden, som fik Ejendomsretten til den fra Fabrikanten, efter at denne sidste ligeledes ved Køb havde erhvervet sig deres Ret, som havde draget Stoffet frem fra Jorden og om- formet det til en Pen. Saaledes hviler min Ejendomsret til Pennen paa Enkeltmenneskets naturlige Ret til at bruge sine egne Evner. Dette er imidlertid ikke alene den oprindelige Kilde, hvor- fra alle Begreber om udelukkende Ejendomsret udspringer — hvad der fremgaar af Folks naturlige Tilbøjelighed til at paa- beraabe sig den, naar nogen vil bestride Menneskets Ejendoms- ret men det er nødvendigvis ogsaa den eneste Kilde. Ingen virkelig Ejendomsret kan eksistere, uden den kan løves tilbage til Frembringerens Ret, som hviler paa Menneskets naturlige Ret til sig selv. Der kan ikke gives nogen anden retmæssig Ad- komst, for det første, fordi der ikke er nogen anden naturlig Ret, hvorfra Adkomst kunde afledes, og for det andet, fordi Anerkendelsen af anden Adkomst er uforenelig med Frembr gerens Ret og vilde tilintetgøre den. Hvilken anden Ret findes der, hvorfra Retten til udeluk-