Fremskridt Og Fattigdom

174 Midlets Retfærdighed. kende Besiddelse af en ling kunde afledes? Hvilken anden Magt er Mennesket af Naturen udrustet med end Magten til at bruge sine egne Evner? Hvorledes kan det paa anden Maade indvirke paa Tingene eller andre Mennesker? Lam Bevægelses- nerverne, og Mennesket har jkke mere ydre Indflydelse eller Magt end en Træklods. Fra hvad andet skulde da Retten til at besidde og beherske ling kunne afledes? Naturen anerkender ikke nogen Ejendomsret eller noget Herredømme fra Menneskets Side uden som Resultat af Arbejde. Paa ingen anden Maade kan dens Skatte fremdrages, dens Kræfter udnyttes. Den gør ingen Forskel paa Folk. Naar Sørøveren hejser sine Sejl, fylder Vin- den dem lige saa godt som Sejlene paa en fredelig Koffardifarer eller et Missionsskib; Fuglene flyver ikke hurtigere paa Skud for Godsejeren end for Krybskytten; om Fisken bider eller ikke, afhænger ikke i mindste Maade af, om Krogen bliver kastet ud af en rar lille Dreng, som gaar i Søndagsskole, eller af en skarnagtig Fyr, som skulker; Solen skinner paa Retfærdige og Uretfærdige i Flæng. — Naturens Love er Skaberens Bud. Der staar ikke skrevet i dem nogen Anerkendelse af anden Ret end Arbejdets; men bredt og tydeligt staar skrevet i dem alle Men- neskers lige Ret til at bruge og nyde godt af Naturen, til at anvende sit Arbejde paa den og eje dets Løn. Denne Arbejdets Ret udelukker Muligheden af enhver anden Ejendomsret. Har man Ret til Udbyttet af sit Arbejde, saa kan ingen have Ret til noget, som ikke middelbart eller umiddelbart er fremgaaet af hans Arbejde. Naar det er Frembringelse, der giver F rembringeren Ret til udelukkende Besiddelse og Brug, saa kan der ikke retmæssig gives nogen udelukkende Ejendoms- ret til noget, som ikke er frembragt ved Arbejde, og Anerken- delsen af privat Ejendomsret til Jord er altsaa uretfærdig. Naar Ikke-Producenter i Form af Jordrente kan gøre Fordring paa en Del af hvad Producenterne skaber, saa fornægtes Produ- centerne Ret til Frugterne af deres Arbejde. Denne Slutning kan man ikke komme uden om. Vil man hævde, at et Menneske retmæssig kan gøre Krav paa Ejendomsret til sit Arbejdes Frugt, maa man benægte, at nogen retmæssig kan gøre Fordring paa udelukkende Ejendomsret til Jord. At hævde Retmæssigheden af privat Jordejendomsret vil sige det samme som at anerkende en Fordring, der ikke har noget naturligt Grundlag og som staar i skarp Modstrid til den Ejen-