Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den private Jordejendoms Uretfærdighed.
175
domsret, der hviler paa Menneskelivets og den materielle
Verdens Love.
Hvad der mest hindrer Folk fra at indse det uretfærdige i
privat Ejendomsret til Jord, er den Vane at sammenfatte alt,
der gøres til Genstand for Besiddelse, under en eneste Kategori:
Ejendom, eller, dersom man gør Forskel, da at drage Linjen
efter Juristernes uvidenskabelige Grænsebestemnielse mellem «Løs-
øre» og «fast Ejendom.» Den sande naturlige Forskel er mellem
Ting, som er frembragt ved Arbejde, og Ting, som er Naturens
frie Gaver, altsaa mellem Formue og Jord.
Disse to Klasser af Ting er vidt forskellige, og at slaa
dem sammen til ét under Navn af Ejendom er at bringe For-
virring ind i al Tænkning om det retmæssige og uretmæssige
ved Ejendom.
Baade et Hus og det Jordstykke, som det staar paa, er
«Ejendom», «fast Ejendom» i juridisk Forstand. Men de er dog
yderst forskelligartede. Det ene er frembragt ved Arbejde, er
altsaa Formue. Det andet er en Del af Naturen, hører altsaa
til det, som i Socialøkonomien sammenfattes under Udtrykket
Jord, d. v. s. det uafhængig af menneskelig Virksomhed eksi-
sterende.
Saa snart man har faaet Øje paa denne Porskel, ser man
ogsaa, at naturlig Retfærdighed billiger Ejendomsretten til det
første, men ikke til det andet; at medens Anerkendelsen af den
ene stiller alle Mennesker paa lige Fod og sikrer enhver Løn
for hans Arbejde, er Anerkendelsen af den anden en Fornæg-
telse af Menneskenes lige Ret og tillader dem, som ikke arbejder,
at tilegne sig de Arbejdendes naturlige Løn.
Med Retfærds-Grunde kan altsaa den private Jordejendoms-
ret i hvert Fald ikke forsvares. Alle Menneskers lige Ret til
at bruge Jorden er saa klar som deres lige Ret til at ind-
aande Luften, er en simpel Følge af den Kendsgærning, at de
er til. Thi vi kan ikke antage, at nogle Mennesker har Ret til
at være i denne Verden og andre ikke.
Brugsretten til Jorden er naturlig og uafhændelig; det ei
en Ret, som gives ethvert Menneske ved dets Indtrædelse i
Verden og kun begrænses af andres lige Ret. Der eksisterer
overhovedet ingen absolut Ejendomsret til Jord; ingen Magt paa
Jorden kan retmæssig skænke en saadan. Selv om alle nu-
levende Mennesker blev enige om at bortgive deres lige Ret, saa