Fremskridt Og Fattigdom

Den private Jordejendoms Uretfærdighed. 177 planter Bordellet i Kirkens Skygge og tvinger os til at bygge lige saa mange Fængsler, som vi aabner nye Skoler. Det er intet besynderligt eller uforklarligt i de foreteelser, som nu forfærder Verden. At Fremskridtet bringer saa bitre Frugter skyldes ikke at Fremskridt ikke i sig selv er et Gode, eller at Naturen har kaldt Børn til Verden, som den har und- ladt at sørge for, eller at Skaberen har plettet Naturlovene med en Uretfærdighed, som endog Menneskeaanden oprøi'es imod. At midt i vor højeste Civilisation Mennesker sulter ihjel skyldes ikke Naturens Karrighed, men Menneskenes Uretfærdighed. Last og Nød er ikke naturnødvendige Følger al Befolkningens Vækst og Næringsflidens Udvikling; de følger blot med i Kraft af det Brud paa Retfærds-Loven, som sker, hvor der gives nogle Men- nesker udelukkende Besiddelsesret til det, som Naturen har be- stemt for alle. Anerkendelsen af individuel Jordejendomsret er en Uret, som maa give sig Udslag i uretfærdig Fordeling. Naar én er Herre over den Jord, som andre maa arbejde paa, kan han til- egne sig deres Arbejdsudbytte som Betaling for Tilladelsen til at arbejde. Saaledes krænkes den Natur-Grundlov, at Arbejde er Betingelsen for Eje. Og medens den ene bliver uretmæssig be- riget, bliver de andre plyndret. Til denne Grund-Uret kan saa- ledes den uretfærdige Formuesfordeling føres tilbage. Hvorfor skulde de, som lider under denne Uret et eneste Øjeblik nøle med at rydde den af Vejen? Hvad er vel disse Jordejere, at de skal have Lov at høste, hvor de ikke har saaet? Overvej et Øjeblik, hvilken yderlig Urimelighed der ligger til Grund for de Skøder og Dokumenter, hvorved vi for ramme Alvor overdrager Retten til udelukkende Besiddelse af denne vor Jord fra Per til Povl. I Kalifornien f. Eks. skriver Adkomster r fra Regeringen i Meksiko, som tog Jorden fra den spanske Konge, der igen modtog den af Paven, da denne med et Penne- strøg fordelte Lande, som først skulde opdages, mellem Spa- nierne og Portugiserne - eller, om man vil, den hviler paa Er- obring. I England gaar den tilbage til de normanniske Erobrere o s fr. Overalt gaar den tilbage ikke til en Ret, som forphgtei, men til en Magt, som tvinger. Og alene beror paa Magt, kan man ikke beklage Sig, om Mag igen ophæver den. Beslutter Folket at annulere disse Adkomst- dokumenter, kan der ikke i Retfærdighedens Navn gøres nogen George: Fremskridt og Fattigdom. naar Adkomsten saaledes