Fremskridt Og Fattigdom

178 Midlets Retfærdighed. Indvending derimod. Der har levet Mennesker, som har havt Magt til at tilegne sig eller give til andre udelukkende Herre- dømme over Dele af Jordens Overflade, men naar og hvor har der levet et menneskeligt Væsen, som har havt Ret dertil? Retten til udelukkende Besiddelse af et hvilketsomhelst menneskeligt Produkt er klar. Uanset, hvor manges Hænder det er gaaet igennem, den første i Rækken var altid én eller anden, som ved sit Arbejde skaffede det’tilveje og som derfor havde utvivlsom Adkomst dertil og med fuld Ret kunde overdrage det til andre. Men hvor er det Endepunkt i Bækken af Overdra- gelser, hvor man kan paavise en tilsvarende Adkomst til nogen Del af Verdensaltet? Til alle Forbedringer kan man ganske vist paavise en saadan oprindelig Adkomst, men kun til disse, ikke til Jorden selv. Om jeg rydder en Skov, eller fylder et Morads, saa er alt, hvad jeg med Rette kan gøre Fordring paa, den Værdi, der er frembragt ved denne Virksomhed. De giver mig ingen Ret til selve Jorden. Man vil imidlertid indvende: der gives Forbedringer, som i lidens Løb ikke bliver til at skelne fra .lorden. Ganske vist, da kommer Retten til Forbedringerne til at gaa op i Retten til Jorden; den enkeltes Ret taber sig i den almene Ret. Naturen udgaar ikke fra Mennesket, men Mennesket fra Naturen, og til Naturens Skød maa Mennesket og alle dets Gerninger vende tilbage. Der er ingen Vanskelighed ved at trække Grænselinien mel- lem den enkelte Jordbrugers Ret og Almenhedens Ret. Værdien afgiver en fin og nøjagtig Maalestok. Jordens Pris er jo, som vi har set, Betaling for et Monopol. Et Jordstykkes Værdi er et nøjagtig Udtryk for den særlige Fordel ved dets Besiddelse, og Jordrenten angiver nøjagtig, hvad Besidderen bør betale Sam- let for at fyldestgøre alle andres lige Ret. Naar vi derfor indrømmer uforstyrret Brugsret til Jorden for dem, som sidder inde med den, men inddrager Jordrenten i Samfundets Fælles- kasse, vil vi under ét tilvejebringe den Besiddelses-Sikkerhed, som er nødvendig for at faa Folk til at forbedre deres Jord, og en fuld og hel Anerkendelse af alles lige Ret til Jorden. Der er nogen, der mener, at individuel Jordejendomsret kan begrundes paa den Førstkomnes Ret; men dette er om mulig den mest urimelige Grund at anføre til dens Forsvar. Det først at have taget Jorden i Brug skulde medføre absolut og stedsevarende Kct til den Jords Overflade, hvorpaa talløse Slægtled følger efter