Fremskridt Og Fattigdom

Den private Jordejendoms Uretfærdighed. 179 hverandre! Havde da det forrige Slægtleds Mennesker bedre Ret til at bruge denne Jord end vi nulevende? Havde Hule- menneskene, Mastodontens og den tretaaede Hests samtidige eller de talløse Slægtled, der endnu længere tilbage i den graa Urtid fulgte efter hverandre paa den Jord, som vi nu bebor — havde de en bedre Ret end vi? — Har den, som kommer først til et Gilde, Ret til at vende alle Stolene og fordre, at ingen af de andre Gæster skal have Lov til at tage Del i Maaltidet, førend de har affundet sig med ham! Faar den første Rejsende, som stiger ind i en Jernbanevogn, Retten til at brede sit Tøj ud over alle Siddepladser og tvinge de Rejsende, som kommer ind efter ham, til at blive staaende? Disse Tilfælde er fuldstændig af samme Art. Aldeles paa samme Maade, som en Rejsende kan brede sig over saa mange Pladser, han vil, indtil der kommer andre Rejsende til, saaledes kan en Nybygger tage og bruge saa meget Land, han finder for godt, indtil andre ogsaa trænger til det — hvad der viser sig ved at Jorden faar en Værdi. Da maa hans Ret begrænses ved den lige store Ret som alle har. Dersom dette ikke var Til- fældet, da kunde den Mand, der kom først, tiltage sig og over- drage til hvem han vilde ikke blot den udelukkende Ret til 120 eller 500 Tdr., men til et helt Sogn, en hel Stat, en hel Verdensdel. I sin yderste Konsekvens leder Anerkendelsen af Enkelt- mands Ejendomsret til Jord til den aabenbare Urimelighed, at et eneste Menneske, om det kunne lykkes ham at samle Ejen- domsretten til et helt Land, vilde kunne fordrive alle dets Ind- byggere. Men hvad der saaledes kunde tænkes at ville ske, det gaar i Virkeligheden faktisk for sig i mindre Maalestok. Storbritan- niens Jorddrotter har Gang paa Gang fordrevet store Landom- raaders indfødte Befolkning, hvis Forfædre har boet der i uminde- lige Tider, — drevet dem til Udvandring, ind i Fattiglemmernes Rækker eller til Hungersdøden. Og paa ubeboede Landstræk- ninger i det unge Kalifornien kan man se de røgsværtede Skor- stene af Boliger, hvorfra Nybyggerne er blevet fordrevet i Kraft af Love, som intet Hensyn kender til naturlig Retfærdighed, og store Strækninger, som kunde være folkerige, ligger øde, fordi Anerkendelsen af den udelukkende Ejendomsret har givet en enkelt Mand Magten til at forbyde sine iMedmennesker .Jordens Brug. De Par Jordejere, som ejer de britiske Øers Overflade, 12*