Fremskridt Og Fattigdom

182 Midlets Retfærdighed. nesbyrd, og om hvis Oprindelse vi maaske har en dunkel Over- levering i den bibelske Fortælling om den Hungersnød, hvor- under Farao opkøbte Folkets Jord. Det var Trældom af denne Art, Grækenlands Erobrere i Historiens Morgendæmring paalagde Landets oprindelige Indbyggere, idet de gjorde dem til Heloter \ed at lade dem betale Afgift for deres Jord. Det var Tilvæksten i Latifundia eller store Jordegodser, som forvandlede det gamle Ita- tahens Befolkning fra en Slægt af stoute Bønder, hvis Mand- haftighed erobrede Verden, til en Slægt af krybende Livegne. Det var deres Høvdingers Tilegnelse af Jorden som absolut Ejen- dom, der lidt efter lidt forvandlede Ætlingerne af de frie og jævnlige galliske, teutoniske og hunniske Krigere til hoveriplig- tige Fæstebønder, og som gjorde de uafhængige slavoniske Odels- bønder til russiske Livegne og polske Trælle. Hvorhen man end vender Øjet, kan man se nye Eksempler paa den almen- gyldige Sandhed, at de, som ejer Jorden, er Herrer over de Mennesker, som bor paa den. Den absolute Magt, som Ejendomsretten til Jord giver over Mennesker, forklarer, hvad der ellers er uforklarligt: at Indret- ninger og Anskuelser, som i og for sig er saa fuldstændig stri- dende mod den naturlige Følelse af Frihed og Lighed, har kunnet opstaa og brede sig. - Saa snart Tanken om personlig Ejendomsret (der saa naturlig knytter sig til alt, hvad Mennesker har frembragt) bliver udvidet til at gælde Jorden, gaar alt det øvrige af sig selv. De stærkeste og kløgtigste skaffer sig let den største Andel i dette Slags Ejendom, der ikke vindes ved Ar- bejde, men ved Tilegnelse; og idet de bliver Herrer over Jorden, bliver de nødvendigvis ogsaa Herrer over deres Medmennesker. Jordbesiddelsen er Aristokratiets Grundlag. Det var ikke Adel- skabet, som gav Adelsmændene Jord, men Besiddelsen af Jord, som gav Jordejerne Adelskab. Alle det europæiske Adelskabs umaadelige Rettigheder i Middelalderen skrev sig fra deres Stil- ling som Jordens Ejere. Var engang Lehnsherrens Ret til Jorden anerkendt og hævdet, saa kunde de, som levede paa den, blot gøre det paa de Vilkaar, han foreskrev. Efter hine Tiders Sæder og Forhold hørte der hertil personlige Tjenester og Byrder saavelsom Produkt- eller Pengeafgifter, men det egentlig tvingende laa i Jordejendomsretten. Den engelske Jordejer nu tildags har i Kraft af den Lov, som anerkender hans udeluk- ende Ret til Joiden, i det væsentlige ganske den samme Magt,