Fremskridt Og Fattigdom

Arbejdernes Trældom. 183 som hans Forgænger, Lensbaronen, havde. Han kunde paa- lægge Forpagterne personlig Tjenesteydelse. Han kunde tvinge dem til at klæde sig i Liberi, antage en bestemt Religion, knæle, naar han talte til dem eller ofre deres Kvinders Ære til ham, dersom de da hellere vilde finde sig i sligt end at lade sig drive bort fra hans Jord. Og de engelske Godsejere udøver virkelig ogsaa slig Magt i saa vid Udstrækning som Tidens Tænkemaade giver dem Lyst til. Da de har skubbet Forpligtelsen til at sørge for Landets Forsvar af sig, har de ikke længere Brug for Forpag- ternes Vaabentjeneste; og da man ikke nutildags bruger at stille sin Rigdom og Magt til Skue ved et langt Tog af Følgesvende, bryder de sig nu ikke mere om personlig Tjeneste. Men de fører sædvanligvis Opsyn med deres Forpagteres Stemmegivning og dikterer dem sin Vilje paa mange Maader. «Den højærvær- dige Guds Mand», Biskop Lord Plunkett, fordrev en hel Del af sine irske Forpagtere, fordi de ikke vilde sende deres Børn i de protestantiske Søndagsskoler. Den ene Familje efter den anden har en koldt beregnende Vindelyst jaget paa Landevejen. Den Grundsætning, som tillader sligt, er den samme, som i mere raa Tider og under enklere Samfundsforhold bragte Menigmand under Aaget og drog den dybe Kløft mellem Adel og Bonde. Hvor Bonden blev trælbunden, skete det simpelthen ved at forbyde ham at forlade det Gods, han var født paa: man frembragte saaledes paa kunstig Vis den Tilstand, vi tænkte os paa Øen. I tyndt befolkede Lande er dette nødvendigt for at frembringe fuldstændig Trældom, men hvor Jorden er fuldt optaget, kan Konkurrence frembringe væsentlig de samme Forhold. Sammen- ligner man den udsugede irske Forpagter og den russiske Liv- egne, var Fordelen i mange Maader paa den sidstes Side. Den Livegne sultede ikke. Den samme Aarsag, der saaledes til alle Tider har fornedret og kuet de arbejdende Masser, er det, som endnu den Dag i Dag udøver sin Virkning i den civiliserede Verden. Personlig Frihed — det vil sige Frihed til at drage, hvor hen man vil — er over- alt indrømmet, og af Uligheder i politisk og retslig Henseende er der intet Spor tilbage i de Forenede Stater, og selv i de mindst civiliserede Lande kun lidet. Men Ulighedens Hoved- aarsag bestaar og giver sig Udslag i den ulige Formuesfordeling. Slaveriets egentlige Kærne er, at den fratager Arbejderen alt, hvad han frembringer, updtagen netop nok til Livets Ophold,