Fremskridt Og Fattigdom

184 Midlets Retfærdighed. og mod dette Lavmaal stræber under de nuværende Forhold umiskendelig ogsaa Lønnen for det frie Arbejde. Saaledes er Massernes Kaar i alle civiliserede Lande en virkelig Trældom under Frihedens Former, eller er i alt Fald paa Vej til at blive det. Og maaske er af alle Arter af Trældom denne den grummeste og ubarmhjertigste. Thi Arbejderen be- røves sit Arbejdsudbytte og tvinges til at slide for det blotte Livsophold; men hans Arbejdsfogder træder ikke længere op i menneskelig Skikkelse, det synes ikke længere at være det ene Menneske, som driver det andet til rastløst og slet lønnet Ar- bejde, men derimod «de ubøjelige Love for Tilbud og Efter- spørgsel», som ingen særskilt er ansvarlig for. Censoren Gatos Grundsætning — som dog vakte Afsky selv i en saa grusom Tid som hans —: at naar man havde udvundet saa meget Arbejde som muligt af en Træl, skulde han jages ud for at dø, bliver den almindelige Regel; og selv den egennyttige Interesse, som driver Herren til at paase, at Trællen har det godt, gaar tabt. Arbejdet er blevet en Vare og Arbejderen en Maskine. Naar Slaveejerne i Syden betragtede de frie Arbejderes Kaar i de mest fremskredne civiliserede Lande, er det intet Under, at de fik sig selv til at tro, at Slaveriet var en goddommelig Indretning. At Sydens Mark- arbejdere som Klasse betragtet fik bedre Føde, Bolig og Klæder, at de havde færre Bekymringer og flere Fornøjelser end Landarbejderne i Eng- land, kan der ikke være Tvivl om; og Slaveejerne kunde endogsaa ved deres Besøg i Nordstaternes Byer faa Ting at se og høre, som umulig kunde finde Sted under hvad de kaldte deres «Arbejdsorganisation». I Sydstaterne vilde i Slavetiden den Herre, der havde tvunget sine Negre til at arbejde og leve saaledes, som Masser af frie hvide Mænd og Kvinder maa gøre i frie Lande, være blevet betragtet med Afsky, og selv om ikke den offentlige Mening havde holdt ham tilbage, saa vilde hans egen Inter- esse af at holde Slaverne i god Stand have gjort det. Men i London, Ny \ ork og Boston (blandt Mennesker, som har ofret og vilde være villige til atter at ofre Penge og Blod for at frigøre Slaverne, og hvor ingen offentlig kan mishandle et Dyr uden at blive arresteret og straffet) der kan man se barfodede og lasede Børn paa Gaden selv ved Vintertid, og Kvinder slide sig ihjel i usle Tagkamre og overfyldte Kældere for en Løn, som ikke forslaar til Føde og Brændsel. Er det noget Under, at Kravet om Slaveriets Afskaffelse stod for Sydens Slaveejere som hykleriske Tale- maader. Og nu, da Slaveriet er afskaffet, finder Sydens Plantere, at de ikke hai lidt noget Tab. Deres Ejendomsret til Jorden, som de frigivne maa le^e paa, giver dem i Virkeligheden lige saa meget Herredømme over Ar- bejdet som tilforn. De Følelser, som altid gør sig gældende, hvor der er et