Fremskridt Og Fattigdom

Arbejdets Trældom. 185 personligt Forhold mellem Herre og Træl, til at mildne Træl- dommen, viste sig ogsaa i de mere raa Former af Livegenskab, som betegnede de tidligere Tidsrum af den europæiske Udvikling, og fremkaldte efterhaanden faste Sædvaner, der satte en vis Grænse for Jordejerens Udpresning af Trællen eller Bonden. Konkurrencen mellem udarmede Mennesker om Adgang til Livs- fornødenhederne kom derfor intetsteds til det yderste i Retning af Udsugelse og Fornedring. Grækenlands Heloter, Italiens Halv- brugere, Ruslands og Polens Livegne osv. gav en bestemt Andel af deres Avl eller Arbejde til deres Jorddrotter og blev i Al- mindelighed ikke udpresset yderligere. Men de Indflydelser, som saaledes gjorde sig gældende til at begrænse Jordejernes Udpres- ninger, gaar tabt i den mere skjulte Form, som Livegenskabet antager under Nutidens indviklede Produktionsforhold. Thi der- ved skilles de, hvis Arbejdsudbytte bliver dem berøvet, saa fuld- stændig og ved saa mange Led fra dem, der tilegner sig det, at Forholdet mellem Medlemmerne af de to Klasser bliver fuld- stændig upersonligt. I det moderne Samfund kan Konkurrencen uhindret udpresse Arbejderen til det yderste, og med hvilken forfærdelig Magt den virker, kan man skønne af de laveste Klassers Kaar i selve Midtpunkterne for Rigdom og Virksomhed. At saadanne usle Kaar ikke er endnu mere udbredte, skyldes den store Masse frugtbar Jord, som hidtil har staaet aaben i Amerika, og som har været et Tilflugtssted for en voksende Be- folkning; fra ét Land, Irland, har Udvandringen endogsaa været saa stor, at den faktisk har formindsket F'olkemængden. Men denne Udvej kan ikke vare evig. Den begynder allerede hurtig at tilstoppes, og naar den er stængt, maa Trykket blive haardere og haardere. Den Fattigdom, som i Nutiden store Masser af Mennesker er fordømt til, er ikke den Frihed for Uro og Fristelser, som Vismænd har søgt og prist; den er en fornedrende Trældom, som lænkebinder det ædlere i vor Natur, sløver alle finere Følelser og driver Menneskene til Handlinger, som Dyr ikke vilde begaa. Det er ind i denne hjælpeløse og haabløsc Nød, de arbejdende Klasser drives af en Magt, der virker paa dem som en uimodstaaelig og følelsesløs Maskine. Flipfabrikanten i Boston, som betaler sine Arbejdersker 7 Øre i Timen, kan be- klage deres Kaar, men han beherskes ligesom de af Konkur- rencen, og vil han fortsætte sin Forretning, kan han ikke betale