Fremskridt Og Fattigdom

196 Midlets Retfærdighed. efter det romerske Riges Fald — et Kaos, der, som han siger, «bar alting i sit Skød», og hvorfra den moderne Samfundsbyg- ning kun langsomt rejste sig. Det er et Maleri, som ikke kan gengives i nogle faa Linier, og det faar her være nok at sige, at Resultatet af denne Indblanding af raat, men kraftigt Liv i det romerske Samfund var, at baade den germanske og den romerske Samfundsbygning forstyrredes og der fandt en Sammen- blanding Sted af Forestillingen om fælles Ret til Jorden med Forestillingen om udelukkende Ejendomsret. Feudalsysteme!:, som blev optaget saa redebont og spredte sig saa vidt, opstod ved en saadan Blanding; men under og ved Siden af Feudalsystemet opvokste eller levede op paany en mere oprindelig Ordning, det hvilede paa Indbyggernes fælles Rettigheder, og som har efterladt sig Spor overalt i Europa. Den oprindelige Ordning, som giver alle lige Andel af den dyrkede Jord og fælles Brugs- ret til den udyrkede, og som eksisterede i det gamle Italien saavelsom i England, har holdt sig i Live under Enevælde og Livegenskab i Rusland, under muhamedansk Tyranni i Serbien og er i Indien ganske vist blevet trængt til Side ved de paa hinanden følgende Erobringer og de mange Aarhundreders Under- trykkelse, men er dog ikke helt og holdent blevet ødelagt. Men selv Feudalsystemet anerkendte i det mindste i Theorien tydelig nok, at Jorden tilhører Samfundet i dets Helhed. Om end Feudalsysteme! var et Udslag af en Tidsalder, hvori Magt gik for Ret, saa vidt dette overhovedet er muligt (thi Retfærdig- hedens Idé er uudslettelig indpræget i Menneskesjælen og maa ytre sig i den ene eller den anden Form, selv i en Røver-Bande), gav det dog ikke noget Menneske uindskrænket Ret til Jorden. Et Len var betroet Gods, og til Raadighedsretten knyttede sig Forpligtelser. Lensfyrsten, der theoretisk var Repræsentant for hele Folkets samlede Magt og Rettigheder, var den eneste abso- lute Jordejer. Og om end Jorden var overdraget til Private, saa var der dog til Besiddelsen knyttet Pligter, ved hvis Opfyldelse man forudsatte, at de, der oppebar Jordindtægten, ydede Staten Gengæld. Under Feudalsysteme! bar Krongodserne offentlige Udgifter, som nu bestrides af Civillisten; Kirkegodserne bar Omkostnin- gerne ved Gudstjeneste, Undervisning og Omsorgen for Syge og Fattige, medens Krigerlenene sørgede for Forsvarsvæsenet. I den torspligtelse, som paahvilede Lensmanden, at stille en saa