Fremskridt Og Fattigdom

Hvorledes lige Ret til Jorden kan vindes og bevares. 207 ført, eller i hvor store Stykker den er delt, i Realiteten være fælles Ejendom, og enhver have Andel i de Fordele, som Ejen- domsretten medfører. Da nu Jordværdi Beskatningen nødvendigvis maa forøges, alt som vi afskaffer andre Skatter, saa kan vi give Forslaget praktisk Form ved at foreslaa: At al Beskatning ophæves med Undtagelse af Skat paa Jord- værdier. Som vi har set, er Jorden fra først af værdiløs; men jo mere Samfundet udvikler sig, desto større bliver Værdien. I ethvert civiliseret Land, selv det yngste, er Jordens Værdi til- strækkelig til at bestride alle offentlige Udgifter, i de mere ud- viklede Lande langt nier end tilstrækkelig. Hvor Jordrenten saaledes overstiger de nuværende Statsindtægter, vil det være nødvendigt i tilsvarende Grad at forhøje den Skattesum, man kræver, og blive ved dermed, alt som Samfundet videre udvikler sig. Men dette er saa naturligt og ligefremt, at man kan anse det for underforstaaet i Forslaget om at lægge al Beskatning paa Jordværdien. Dette er det første Skridt, om det vil Kampen komme til at staa. Er den fælles Ret til Jorden først forstaaet saa vidt, at man har afskaffet alle Skatter undtagen Skatten paa Jordværdi, saa er der ingen Fare for, at der i Længden skal blive levnet ret meget til Jordejerne. Erfaringen har lært mig, at hvor Tanken om at samle al Beskatning paa Jordværdien vinder tilstrækkelig Indgang til at blive virkelig overvejet, der faar den stedse mere og mere Fod- fæste, men tillige, at der netop i de Klasser, som mest vilde vinde ved Forandringen, kun er faa, der straks kan forstaa dens fulde Betydning. Det kniber for Arbejdsmanden at komme bort fra den Ide, at Kapital og Arbejde staar i Modsætningsforhold til hinanden. For den mindre Landbruger og Husejer er det vanskeligt at rive sig løs fra den I anke, at dersom man lagde al Skat paa Jordværdien, vilde de blive ubillig beskattede. Baade for Arbejderen og Bonden er det vanskeligt at frigøre sig for den Tanke, at Kapitalens Fritagelse for Beskatning ikke er ensbetydende med at gøre den rige rigere og den fattige niere fattig. Disse Forestillinger skyldes imidlertid Uklarhed i 1 anke- fangen. Men bag ved Uvidenheden og Fordommen staar der en mægtig Interesse, som hidtil har behersket Literaturen, Skolen