Fremskridt Og Fattigdom

208 Midlets Brug. og den offentlige Mening. En stor Uretfærdighed er altid sej- livet, og den store Uretfærdighed, som overalt fordømmer hele Folkelag til Fattigdom og Nød, lader sig ejheller udrydde uden bitter Kamp. tredje: kapitel. Forslaget prøvet paa Reglerne for en fornuftig Beskatning. Da den foreslaaede Reform har antaget Skikkelse al en Skattereform, bør vi nu prøve, hvorvidt den stemmer med Grundreglerne for en fornuftig Beskatning. De Skatter, hvorved de offentlige Indtægter bedst kan tilveje- bringes, er aabenbart de, som nærmest opfylder følgende Vilkaar; 1) At de tynger og hæmmer Produktionen saa lidt som mulig. — 2) At de kan opkræves let og billig og falder saa di- rekte som muligt paa de virkelig skatskyldige, saa at der tages saa lidt som muligt fra Folket ud over det Beløb, Styrelsen faar. — 3) At de kan paalignes simpelt og sikkert, saa at de frembyder saa liden Lejlighed som muligt til Vilkaarlighcd, Be- stikkelse eller Omgaaen af Loven. — 4) At de hviler ligelig, saa at ingen begunstiges eller skades i Forhold til andre. Lad os nu undersøge, hvilken Form af Beskatning der bedst opfylder disse Vilkaar. I. Skatternes Indvirkning paa Produktionen. Alle Skatter maa aabenbart komme fra Jordens og Arbejdets Produkter, da der ikke gives nogen anden Formueskilde. Men Skat af en vis Størrelse kan, alt efter Beskatningsmaaden, have en meget forskellig Indflydelse paa Produktionen. En Skat, som formindsker Producentens Udbytte, formindsker nødvendigvis ogsaa Sporen til Produktion; Skat, som falder paa Virksomheder, opstiller en kunstig Hindring for Frembringelsen af Formue. En Beskatning, som falder paa Arbejde, paa KapitalctnuendeZse, paa Jordbrug, vil saaledes aabenbart virke langt mere hæmmende paa Produktionen end en lige saa høj Skat, der lægges paa Ar- bejderne, enten de arbejder eller morer sig, paa Formuen, enten