Fremskridt Og Fattigdom

Forslaget prøvet paa Beskatningsreglerne. 209 den anvendes produktivt eller ej, paa Jorden, enten den dyrkes eller ligger øde. Beskatningsmaaden er i Virkeligheden lige saa vigtig som Skattebeløbet. Ligesom en lille, men slet anbragt Byrde kan skade en Hest, der med Lethed kunde bære en meget større men vel anbragt Byrde, saaledes kan et Folk udarmes og dets Produktionsevne ødelægges ved en Skattebyrde, som det let kunde have taalt, dersom den havde været anderledes paalignet. En Skat, som Mehemed Ali lagde paa Daddelpalmer, bragte de ægyptiske Fellaher til at nedhugge deres Træer; men en dobbelt saa høj Skat paa Jorden førte ikke saadanne Følger med sig. Den Skat af 10 pCt. af alle Salg, som Hertugen af Alba lagde paa Nederlandene, vilde, dersom den var blevet staaende, have ødelagt saa godt som al Handel, uden al indbringe stoit. Denne Produktionshæmning er mer eller mindre betegnende for de fleste af de Skatter, hvorved Staterne nuomstunder skaffer si-' Indtægter. Alle Skatter paa Fabrikation, Handel, Kapital og Forbedringer hører herhen. Deres Tendens er af samme Art som Mehemed Alis Skat paa Daddelpalmer, og de burde derfor undgaas, hvor der er Mulighed for at skaffe Indtægter ved Skatter, som ikke hæmmer Produktionen. Dette bliver muligt, alt som Samfundet udvikler sig og der ophobes Rigdom. Skat paa prangende Pomp tilfører simpelthen Statskassen Summer, som ellers vilde være bleven spildt paa forfængelig Stads for at vække Opsigt. Og Skat paa Rigfolks Arv hæmmer vistnok kun i ringe Grad Lysten til at dynge Rigdomme sammen, thi naar denne Lyst rigtig har faaet Tag i et Menneske, bliver den en blind Lidenskab. Men de væsentligste Skatter, der kan paalignes uden at skade Produktionen, er Skat paa Monopoler; thi Mono- polgevinsten er i sig selv en Skat paa Produktionen, og at be- skatte Monopolerne vil saaledes kun sige at tillore Statskassen noget, som Produktionen under alle Omstændigheder maa betale. ' Der er hos os forskellige Slags Monopoler. Saaledes findes der f. Eks. de ved Patent- og Forfatterretten skabte Monopoler for et bestemt Tidsrum. At beskatte disse vilde være yderlig uretfærdigt og uklogt, da de jo blot er en Anerkendelse af Ar- bejdets Ret til sine ikke haandgribelige Frembringelser, frem- deles lindes der de tidligere omtalte tyngende Monopoler, som skyldes Storkapitalernes Sammenslutning til Foretagender, som har Monopolkarakter. Det vilde imidlertid være yderst vanske- 14 George: Fremskridt og Fattigdom.