Fremskridt Og Fattigdom

210 Midlets Brug. ligt, for ikke at sige umuligt, at forme Skattelove saaledes, at Skatten faldt udelukkende paa Monopolgevinsten og ikke tillige paa Produktion eller Omsætning. Langt bedre vil det være fuldstændig at afskaffe den Slags Monopoler. For en stor Del skyldes <ie, direkte eller indirekte, Lovgivnings-Mangler; mange af dem vilde f. Eks. bortfalde ved Beskyttelsestoldens Afskaffelse. De Foretagender, som efter sin Natur er Monopoler, maa siges med rette at høre ind under og burde overtages af det offent- lige. Den samme Grund, som gør, at Staten besørger Brev- befordringen, taler ogsaa for, at den burde besørge Telegram- befordringen, og Jernbanerne burde tilhøre det offentlige ligesom Landevejene. Alle andre Monopoler er dog ubetydelige i Sammenlig- ning med Jordmonopolet; og Jordens Værdi, som helt og hol- dent er Monopolværdi, egner sig i enhver Henseende for Be- skatning. Medens nemlig Værdien af en Jernbane, Prisen paa Gas osv. foruden for Værdien af Monopolet dog tillige er et Udtryk for Arbejds- og Kapital-Virksomhed, saa er Jordens Værdi slet og ret et Udtryk for den Fordel at kunne beslaglægge en Part af Frembringelsen. En Skat paa Jordværdien vil ikke i mindste Maade hæmme Produktionen, thi i Modsætning til Skatter paa Varer, Handel eller Kapital eller paa Tilvirkning og Red- skaber hviler den slet ikke paa selve Produktionen. Den nøgne Jords Værdi er ikke Udtryk for noget udrettet Arbejde, saaledes som Værdien af Afgrøde, Bygninger, Forbedringer eller andre Ting. Jordværdien er et Udtryk for Monopolets Handelsværdi. Den er aldrig frembragt af den, som ejer Jorden; den er skabt ved Samfundets Udvikling. Derfor kan Samfundet helt og hol- dent tage den tilbage uden i mindste Maade at sløve Folks Lyst til at frembringe. Man kan forøge Skatten paa Jordværdi, indtil hele Jordrenten er beslaglagt af Staten, uden at Arbejdslønnen eller Kapitalens Udbytte derved formindskes med en Tøddel, og uden at Prisen paa en eneste Vare forhøjes. Ja mere end dette. Ikke alene hæmmer Skat paa Jord- værdien ikke Produktionen, den fremmer den tværtimod ved at tilintetgøre Jordens Spekulations-Fordyrelse og den Værkflids- hæmning og de «daarlige Tider», som derved fremkaldes. Var Jorden beskattet endog kun tilnærmelsesvis op til sin Værdi, kunde ingen overkomme at beholde Jord, som han ikke brugte, og følgelig vilde al ubrugt Jord staa aaben for dem, som vilde