Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Midlets Brug.
ligt, for ikke at sige umuligt, at forme Skattelove saaledes, at
Skatten faldt udelukkende paa Monopolgevinsten og ikke tillige
paa Produktion eller Omsætning. Langt bedre vil det være
fuldstændig at afskaffe den Slags Monopoler. For en stor Del
skyldes <ie, direkte eller indirekte, Lovgivnings-Mangler; mange
af dem vilde f. Eks. bortfalde ved Beskyttelsestoldens Afskaffelse.
De Foretagender, som efter sin Natur er Monopoler, maa siges
med rette at høre ind under og burde overtages af det offent-
lige. Den samme Grund, som gør, at Staten besørger Brev-
befordringen, taler ogsaa for, at den burde besørge Telegram-
befordringen, og Jernbanerne burde tilhøre det offentlige ligesom
Landevejene.
Alle andre Monopoler er dog ubetydelige i Sammenlig-
ning med Jordmonopolet; og Jordens Værdi, som helt og hol-
dent er Monopolværdi, egner sig i enhver Henseende for Be-
skatning. Medens nemlig Værdien af en Jernbane, Prisen paa
Gas osv. foruden for Værdien af Monopolet dog tillige er et
Udtryk for Arbejds- og Kapital-Virksomhed, saa er Jordens Værdi
slet og ret et Udtryk for den Fordel at kunne beslaglægge en
Part af Frembringelsen. En Skat paa Jordværdien vil ikke i
mindste Maade hæmme Produktionen, thi i Modsætning til Skatter
paa Varer, Handel eller Kapital eller paa Tilvirkning og Red-
skaber hviler den slet ikke paa selve Produktionen. Den nøgne
Jords Værdi er ikke Udtryk for noget udrettet Arbejde, saaledes
som Værdien af Afgrøde, Bygninger, Forbedringer eller andre
Ting. Jordværdien er et Udtryk for Monopolets Handelsværdi.
Den er aldrig frembragt af den, som ejer Jorden; den er skabt
ved Samfundets Udvikling. Derfor kan Samfundet helt og hol-
dent tage den tilbage uden i mindste Maade at sløve Folks Lyst
til at frembringe. Man kan forøge Skatten paa Jordværdi, indtil
hele Jordrenten er beslaglagt af Staten, uden at Arbejdslønnen
eller Kapitalens Udbytte derved formindskes med en Tøddel, og
uden at Prisen paa en eneste Vare forhøjes.
Ja mere end dette. Ikke alene hæmmer Skat paa Jord-
værdien ikke Produktionen, den fremmer den tværtimod ved at
tilintetgøre Jordens Spekulations-Fordyrelse og den Værkflids-
hæmning og de «daarlige Tider», som derved fremkaldes. Var
Jorden beskattet endog kun tilnærmelsesvis op til sin Værdi,
kunde ingen overkomme at beholde Jord, som han ikke brugte,
og følgelig vilde al ubrugt Jord staa aaben for dem, som vilde