Fremskridt Og Fattigdom

Forslaget prøvet paa Beskatningsreglerne. 211 benytte den. Landets Bebyggelse vilde ikke blive saa spredt, og Arbejde og Kapital følgelig blive i Stand til at producere mere. Allerede af hvad nu er sagt er det klart, at med Hensyn til Produktionen er Skat paa Jordens Værdi den bedste som kan paalægges. Beskatter man Varer, hæmmes Varefabrikationen, beskatter man Forbedringer, udføres der færre; beskatter man Handelen, aftager Omsætningen; beskatter man Kapitalen, drager den sig bort. Men om saa hele Jordværdien bliver taget i Skat, vil Følgen ikkun være den, at Næringsfliden faar et Opsving, at der for Kapitalen aabner sig nye Lejligheder til nyttig Anven- delse, og at Formuesproduktionen øges. II. Opkrævningens Lethed og Billighed. Med Undtagelse maaske af visse Nærings- og Stempelafgifter, der kan indrettes saaledes, at de saa godt som indgaar af sig selv, (men som ikke yder noget videre), er en Skat paa Jord- værdien den af alle Skatter, som lettest og billigst kan opkræves. Thi Jorden kan ikke skjules, den er let at vurdere, og naar Skattelægningen engang er iværksat, behøves der blot en Oppe- børselsmand for at modtage Beløbet. Og da nu allevegne en Del af de offentlige Indtægter be- staar af Grundskatter, saa findes allerede det nødvendige Ma- skineri og kan lige saa godt benyttes til at opkræve al Skat som en Del deraf; og følgelig vilde alt, hvad det nu koster at opkræve de øvrige Skatter, helt og holdent kunne spares, naar de afløstes af Skat paa Jordværdien. Hvilken umaadelig Be- sparelse det vilde være, kan man slutte sig til af de Sværme af Embedsmænd, som nu anvendes til at opkræve de forskellige Skatter. Delte er jo allerede meget. Men at sætte .Jordværdiskal i alle andre Skatters Sted vil tillige paa en endnu virksommere Maade formindske Forskellen mellem hvad Skatterne koster Skatteyderne og hvad de indbringer. En Skat paa Jordværdien forhøjer nemlig ikke Varepriserne og betales saaledes direkte af de Personer, den falder paa, hvorimod alle Skatter paa Ting, hvis Mængde ikke er uforanderlig, forhøjer Priserne, overflyttes fra Sælger paa Køber og vokser paa den Maade mere og niere undervejs. Lægges der, som man ofte har forsøgt, en Skat paa Pengelaan, saa vil Laangiveren overvælte Skatten paa Laantageren, der nødes til at betale den eller slet ikke faa Laanet. Og an- 14*