Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
Midlets Brug.
vender Laantageren Pengene i sin Forretning, saa maa han igen
vælte Skattebeløbet over paa sine Kunder. Lægger vi Skat paa
indenlandske eller indførte Varer, saa vil Fabrikanten eller Im-
portøren tage mere for dem af Grossereren, denne af Købman-
den og denne igen af Forbrugeren. Og saa maa Forbrugeren
oven i Købet ikke blot betale Skattens Beløb, men desuden Profit
paa dette Beløb til hele Rækken, thi enhver Handlende fordrer
lige saa vel Avance paa det, han har betalt i Told eller Skat,
som paa hvad han har betalt for selve Varen. Paa denne
Maade skubbes alle Skatter, som øger Priserne, fra Haand til
Haand, voksende undervejs, indtil de tilsidst overvæltes paa
Forbrugeren, som saaledes maa betale meget mere, end Staten
faar. At Varernes Pris saaledes drives op, naar der lægges
Skat paa dem, skyldes Forøgelse af Produktionsomkostningerne
og Indskrænkning af Tilførselen. Men Jord er ikke nogen Ar-
bejdsprodukt, og en Værdiskat paa Jord kan ikke foraarsage en
Indskrænkning af Tilførselen. Paalæg af Jordværdiskat sætter
derfor ingenlunde Jordejerne i Stand til at faa mere for deres
Jord. Tværtimod, da Skatten paa Jordværdi tvinger dem, som
holder Jord paa Spekulation, til at sælge eller bortforpagte den
for hvad de kan faa, saa forøger en saadan Skat Konkurrencen
mellem Jordejerne og driver derved Prisen paa Jord ned.
Saaledes er en Skat paa Jordværdien den Skat, der giver
Staten den største Nettoindtægt i Forhold til det Beløb, som
tages fra Folket.
III. Paaligningens Sikkerhed.
Sikkerheden er en vigtig Side ved Beskatningen; thi jo mere
Opkrævningen af en Skat beror paa Opkrævernes Nøjesyn og
Redelighed og Skatteydernes Almenaand og Hæderlighed, des
mere vil der frembyde sig Lejligheder til Overgreb og Bestik-
kelse paa den ene Side og til Omgaaelse og Svig paa den anden.
Den Maade, hvorpaa Hovedmassen af vore Statsindtægter til-
vejebringes, er forkastelig allerede af denne Grund. Den grove
Bestikkelse og Svig, der gaar i Svang i de Forenede Stater som
Følge af Brændevins- og Tobaksskatten, er noksom bekendte;
den stadige Undervurdering af Varerne ved Toldklarering, den
til det Latterlige grænsende Urigtighed af Selvangivelse til Ind-
komstskat og den fuldstændige Umulighed af at faa en nogen-
lunde rigtig Skattevurdering af den personlige Formue er al-