Fremskridt Og Fattigdom

212 Midlets Brug. vender Laantageren Pengene i sin Forretning, saa maa han igen vælte Skattebeløbet over paa sine Kunder. Lægger vi Skat paa indenlandske eller indførte Varer, saa vil Fabrikanten eller Im- portøren tage mere for dem af Grossereren, denne af Købman- den og denne igen af Forbrugeren. Og saa maa Forbrugeren oven i Købet ikke blot betale Skattens Beløb, men desuden Profit paa dette Beløb til hele Rækken, thi enhver Handlende fordrer lige saa vel Avance paa det, han har betalt i Told eller Skat, som paa hvad han har betalt for selve Varen. Paa denne Maade skubbes alle Skatter, som øger Priserne, fra Haand til Haand, voksende undervejs, indtil de tilsidst overvæltes paa Forbrugeren, som saaledes maa betale meget mere, end Staten faar. At Varernes Pris saaledes drives op, naar der lægges Skat paa dem, skyldes Forøgelse af Produktionsomkostningerne og Indskrænkning af Tilførselen. Men Jord er ikke nogen Ar- bejdsprodukt, og en Værdiskat paa Jord kan ikke foraarsage en Indskrænkning af Tilførselen. Paalæg af Jordværdiskat sætter derfor ingenlunde Jordejerne i Stand til at faa mere for deres Jord. Tværtimod, da Skatten paa Jordværdi tvinger dem, som holder Jord paa Spekulation, til at sælge eller bortforpagte den for hvad de kan faa, saa forøger en saadan Skat Konkurrencen mellem Jordejerne og driver derved Prisen paa Jord ned. Saaledes er en Skat paa Jordværdien den Skat, der giver Staten den største Nettoindtægt i Forhold til det Beløb, som tages fra Folket. III. Paaligningens Sikkerhed. Sikkerheden er en vigtig Side ved Beskatningen; thi jo mere Opkrævningen af en Skat beror paa Opkrævernes Nøjesyn og Redelighed og Skatteydernes Almenaand og Hæderlighed, des mere vil der frembyde sig Lejligheder til Overgreb og Bestik- kelse paa den ene Side og til Omgaaelse og Svig paa den anden. Den Maade, hvorpaa Hovedmassen af vore Statsindtægter til- vejebringes, er forkastelig allerede af denne Grund. Den grove Bestikkelse og Svig, der gaar i Svang i de Forenede Stater som Følge af Brændevins- og Tobaksskatten, er noksom bekendte; den stadige Undervurdering af Varerne ved Toldklarering, den til det Latterlige grænsende Urigtighed af Selvangivelse til Ind- komstskat og den fuldstændige Umulighed af at faa en nogen- lunde rigtig Skattevurdering af den personlige Formue er al-