Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Midlets Virkninger.
paa Jordværdien i Stedet for alle disse Skatter; thi Jordværdi
skatten vilde ikke falde med sin største Tyngde paa Landbrugs-
egnene, hvor Jordene Værdi er forholdsvis liden, men paa Byerne,
hvor den er høj. Og i sparsomt befolkede Egne vilde Bonden
næppe nok komme til at betale nogen Skat. Thi da Skatten
skal paalægges efter den nøgne Jords Værdi, vilde altsaa den
vel dyrkede Ejendom med sine Bygninger, Frugthaver, Kvæg-
besætning osv. ikke blive beskattet højere pr. Tnd. Ld. end
ubrugt Jord af samme Godhed. Følgen vilde være, at Jordens
Spekulationsværdi vilde holdes nede, og uopdyrkede Ejendomme
vilde være saa godt som frie for Skat, indtil al den omkring-
liggende Jord var blevet tagen i Brug.
Men den store Vinding, som den arbejdende Bonde vilde
faa af denne Reform, bliver dog først rigtig klar, naar man har
tænkt sig ind i den Virkning, den vilde have paa Befolknings-
fordelingen. Spekulationsprisens Tilintetgørelse vilde virke i Ret-
ning af at sprede Befolkningen, hvor den var for tæt, og samle
den, hvor den var for tynd. Lejekassernerne vilde vige Pladsen
for smaa Hjem med Haver. Byfolkene vilde saaledes faa mere af
Landets rene Luft og Solskin, Landfolket mere af Byernes Be-
kvemmeligheder og Samfundsliv.* Bondens opvoksende Børn vilde
da hverken lokkes saa stærkt som nu til at søge hen til Adspredel-
serne i en By eller drives saa langt bort for at søge sig egen
Jord. De vilde finde ordentlige Livsvilkaar lige for Haanden i
deres Hjemegn. Mer eller mindre gælder, hvad ovenfor er sagt,
alle Jordejere. Mange større Jordejere er jo dog tillige Arbej-
dere. Og de, som ikke er Arbejdere, er jo da næsten altid i
det mindste Kapitalister. Medens altsaa Indførelsen af en eneste
Skat paa Jord betydelig vilde reducere alle Storformuer, vilde
den ikke i noget Tilfælde gøre den rige Mand til Stodder. Her-
tugen af Westminster, som ejer en betydelig Del af Londons
Grund, er sandsynligvis den rigeste Jordejer i Verden. Inddrog
man al den Jordrente, han faar, i Statskassen, vilde han dog
* Dette vilde ogsaa medføre stor Besparelse i Jordens produktive
Kraft. En sammenhobet Bybefolkning, ernæret ved udpinende Dyrkning
af store tyndt befolkede Strækninger, medfører bogstavelig, at Frugtbar*
hedselementerne føres ud i Havet. Hvor umaadelig dette Spild er, kan
man se af de Beregninger, der er bleven gjort over Værdien af Gødnings-
stofferne i vore Byer.