Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
230 Midlets Virkninger. paa Jordværdien i Stedet for alle disse Skatter; thi Jordværdi skatten vilde ikke falde med sin største Tyngde paa Landbrugs- egnene, hvor Jordene Værdi er forholdsvis liden, men paa Byerne, hvor den er høj. Og i sparsomt befolkede Egne vilde Bonden næppe nok komme til at betale nogen Skat. Thi da Skatten skal paalægges efter den nøgne Jords Værdi, vilde altsaa den vel dyrkede Ejendom med sine Bygninger, Frugthaver, Kvæg- besætning osv. ikke blive beskattet højere pr. Tnd. Ld. end ubrugt Jord af samme Godhed. Følgen vilde være, at Jordens Spekulationsværdi vilde holdes nede, og uopdyrkede Ejendomme vilde være saa godt som frie for Skat, indtil al den omkring- liggende Jord var blevet tagen i Brug. Men den store Vinding, som den arbejdende Bonde vilde faa af denne Reform, bliver dog først rigtig klar, naar man har tænkt sig ind i den Virkning, den vilde have paa Befolknings- fordelingen. Spekulationsprisens Tilintetgørelse vilde virke i Ret- ning af at sprede Befolkningen, hvor den var for tæt, og samle den, hvor den var for tynd. Lejekassernerne vilde vige Pladsen for smaa Hjem med Haver. Byfolkene vilde saaledes faa mere af Landets rene Luft og Solskin, Landfolket mere af Byernes Be- kvemmeligheder og Samfundsliv.* Bondens opvoksende Børn vilde da hverken lokkes saa stærkt som nu til at søge hen til Adspredel- serne i en By eller drives saa langt bort for at søge sig egen Jord. De vilde finde ordentlige Livsvilkaar lige for Haanden i deres Hjemegn. Mer eller mindre gælder, hvad ovenfor er sagt, alle Jordejere. Mange større Jordejere er jo dog tillige Arbej- dere. Og de, som ikke er Arbejdere, er jo da næsten altid i det mindste Kapitalister. Medens altsaa Indførelsen af en eneste Skat paa Jord betydelig vilde reducere alle Storformuer, vilde den ikke i noget Tilfælde gøre den rige Mand til Stodder. Her- tugen af Westminster, som ejer en betydelig Del af Londons Grund, er sandsynligvis den rigeste Jordejer i Verden. Inddrog man al den Jordrente, han faar, i Statskassen, vilde han dog * Dette vilde ogsaa medføre stor Besparelse i Jordens produktive Kraft. En sammenhobet Bybefolkning, ernæret ved udpinende Dyrkning af store tyndt befolkede Strækninger, medfører bogstavelig, at Frugtbar* hedselementerne føres ud i Havet. Hvor umaadelig dette Spild er, kan man se af de Beregninger, der er bleven gjort over Værdien af Gødnings- stofferne i vore Byer.