Fremskridt Og Fattigdom

Virkninger paa Enkeltmennesker og Klasser. 231 beholde sine Bygninger og al Indtægten af dem og desuden utvivlsomt meget Løsøre. Han vilde endnu have alt, som han paa nogen Maade kunde nyde, — og dertil et meget lykkeligere Samfund at nyde det i. Og saaledes, tror jeg, vilde man finde, <let blev Tilfældet helt igennem. Rigdommen som Helhed vilde ikke blot vokse umaadelig, den vilde ogsaa blive ligelig fordelt. Ikke at alle Mennesker vilde faa lige meget. Det vilde jo ikke være ligelig Fordeling, saa længe Menneskene har forskellige Evner og Krav. Men en- hvers Indtægt vilde komme til at staa i Forhold til den Flid, Duelighed, Kundskab eller Omtanke, hvormed han deltog i Pro- duktionen. Den store Aarsag til at Formuen nu samles i Skø- det paa dem, der ikke producerer, og tages ud af deres Hænder, som producerer, vilde være forsvundet. De Uligheder, som blev tilbage, vilde være Naturens eget Værk, ikke kunstige Uligheder, fremkaldt ved Fornægtelsen af Naturens Lov. Al Frygt forStorformuer kunde man da lade fare; thi naar enhver faar, hvad kan ærlig fortjener, kan ingen faa mere. Og hvor mange Mennesker gives der mon, som virkelig fortjener en Million Dollars? FJERDE KAPITEL. Samfundsordningens og Samfundslivets Omændring. Vi har her kun med Sagens Hovedlinier at gøre. Det vil ikke være muligt uden altfor stor Vidtløftighed her at opregne alle de Forandringer, som en Reform, der lagde selve Samfun- dets Grundvold tilrette igen, vilde afføde. Men nogle Hovedtræk skal jeg dog pege paa. Iøjnefaldende er den store Simpelhed, som vilde blive mulig i Statsforvaltningen. At opkræve Skatterne, hindre og strafle Omgaaelser, bogføre og kontrollere de Indtægter, der flyder ind fra saa mange forskellige Kilder, udgør nu en overmaade stor Part af Statsforvaltningens Forretninger. Dette uinaadelige og indviklede Regeringsmaskineri blev overflødiggjort. — Indenfor Retsvæsenet vilde en lignende Lettelse finde Sted. De talløse Jordejendoms-Tvistigheder vilde ophøre, naar Staten praktisk talt