Fremskridt Og Fattigdom

Indflydelse i Samfundslivet. 233 Maaltider — de vilde være overflødige. Men vi kunde indrette offentlige Bade, Bibliotheker, Høresale, Theatre, Universiteter, tekniske Skoler, Legepladser, Gymnastiksale osv. Varme, Lys og Drivkraft kunde, lige saa vel som Vand, paa offentlig Bekostning ledes gennem vore Gader, langs vore Veje kunde Frugttræer plantes, Opdagere og Opfindere kunde belønnes, videnskabelig Forskning understøttes, og paa tusinde Maader kunde de offent- lige Indtægter anvendes til at fremkalde Virksomhed for det Offentliges Vel. Vi kunde naa Socialistens Ideal, men uden Statsstyrelses-Tryk. Regeringen vilde forandre Karakter og blot blive et Slags Bestyrelse af et stort Andels-Foretagende, det virk- somme Redskab, hvorigennem den almene Ejendom forvaltedes til det fælles Bedste. Naar Palen er om Sanilundsordningens Muligheder er man tilbøjelig til at antage, at Begær er den stærkeste af Menneskets Bevæggrunde, og at Selvstyre blot kan grundlægges paa den Tankegang, at Frygten for Straf er nødvendig for at holde Men- neskene skikkelige — at de selviske Interesser altid er stærkere end Almenfølelsen. Intet kan være fjernere fra Sandheden end dette. Hvad fremkalder denne Tørst efter Vinding, som faar Men- neskene til at trampe all rent og ædelt under Fødder og for- skærtse al Livets højere Udvikling, som forvandler Fædrelands- kærligheden til en Talemaade og Religionen til Hykleri og som gør en saa stor Del af vor «civiliserede» Tilværelse til en is- maelitisk Krigsførelse, hvis Vaaben er List og Bedrag? — Skyldes den ikke netop den Nød, der findes i Verden? Carlyle siger etsteds, at Fattigdommen er det Helvede, som Nutidens Engelskmand er mest ræd for. Og med Rette. Fattig- dommen er det ubarmhjertige Helvede, som med vidt opspærret Mund gaber under det civiliserede Samfund. Og den er et Hel- vede, som forslaar. Vedaerne indeholder ikke noget sandere Ord end det, at Fattigdom er den mest tærende Pine, der findes. Ilii Fattigdom er ikke blot Mangel, den betyder tillige Skam og Nedværdigelse, den svider de mest følsomme Dele af vor Sjæl som med glødende Jern, den hindrer Udfoldelsen af vore stærkeste Livskrav, vore varmeste Følelser, den slider i selve Livsnerverne. Du elsker din Hustru, dine Børn; men vilde det ikke være bedre at se dem dø end at se dem dømt til den bitre Nød, mangfoldige lever under i alle højt civiliserede Lande? Den stærkeste Natur- drift er den, hvormed vi klynger os fast til Livet; men i civi-