Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
Midlets Virkninger.
liserede Samfund er det en dagligdags Begivenhed, at Mennesker
af Frygt for Fattigdom tager Livet af sig selv; og for hver én,
som gør dette, findes der sandsynligvis hundrede, som helst
gjorde det samme, men holdes tilbage af instinktmæssig Rædsel,
religiøse Hensyn eller Familiebaand.
Det er ganske naturligt, at Menneskene gør alt muligt for
at undgaa dette Fattigdommens Helvede. Ikke blot Selvophol-
delsesdriften men ogsaa ædlere Følelser driver dem frem i Stri-
den. Mangen Mand begaar en uretfærdig, en lav Handling for
at sikre sin Moder, sin Hustru eller sine Børn mod Nød eller
Frygten for Nød.
Og ud af denne Tingenes Tilstand fremvokser der en offent-
lig Mening, som gør at en af de stærkeste Drivfjedre for menne-
skelig Handling bliver medvirkende til at ophidse Folk til at
skrabe til sig. Anerkendelses-Trangen, den Følelse, der driver
os til at søge at vinde vore Medmenneskers Agtelse, Beundring
og Sympathi, er almenmenneskelig. Skønt den undertiden er
uhyggelig fordrejet, kan den dog overalt genkendes; vi møder
den hos den fuldstændig Vilde saavel som hos det højest dan-
nede Medlem af den mest udsøgte Kres. Den er mægtigere end
Kærligheden til Fred og Ro, end Smertefølelsen, ja end Døds-
frygten. Den er Drivfjeder til de ubetydeligste saavelsom til de
vigtigste Handlinger.
Barnet, som netop har begyndt at gaa eller pludre, gør nye
Anstrængelser, saa snart det ser, at dets fiffige Smaastreger væk-
ker Opmærksomhed og Morskab; den døende Verdenshersker
ordner Folderne af sin Toga, for at han kan gaa herfra, som
det sømmer sig en Konge; kinesiske Mødre vanskaber deres
Døtres Fødder og europæiske Kvinder ofrer deres egen og deres
Afkoms Velvære paa Modens Bud. Det er den samme Følelse
som opildner selv til den haabløse Strid, det er den, som brin-
ger den blege Granskers Lampe til at lyse. Det var den, som
rejste Pyramiderne og satte Ild paa Templet i Efesus.
Nu er det saa, at Menneskene beundrer det, de attraar.
Hvor velsignet synes ikke den sikre Havn for den Stornislagne,
Læskedrikken for den Tørstige, Magten for den Svage, Kund-
skaben for den, i hvis Sjæl Trangen til Viden er bleven vakt!
Og saaledes bringer ogsaa Fattigdommens Brodd og Frygten for
Nød Menneskene til at skatte Rigdom højere end alt andet.
Skaf dig Penge — om mulig paa ærlig Maade, men i ethvert